Visitators rolle i den kommunale organisation

med dem og så påvirke dem lidt, ikke. Det bliver jo også bedre og bedre, altså i forhold til, da det
lige startede, da var der ikke så meget at gøre, der var det bare sådan. Der er tilsyneladende sket en
ændring i autoritetsforholdet mellem visitator og udfører, der har forbedret hjemmehjælpernes
muligheder for at så tvivl om, hvorvidt det visiterede er formålstjenligt.
Visitators afstand til brugeren indebærer større risiko for tab af lydhørhed overfor brugernes
varierede og individuelle behov samt socialisering ind forvaltningens rationale. Kontakten med
udførerne er derfor af allerstørste vigtighed, fordi visitator i disse situationer bliver tvunget til at
tage personlig stilling til konsekvenserne af sine visitationer og dermed lydighedens grænser.
Opsamlende viser analysen, at idet visitator handler på vegne af forvaltningen, vil der være
situationer, hvor visitatorrollen træffer afgørelser, som personen ikke betragter som et gode for
brugeren. Hun må da tage personligt stilling hertil, og om nødvendigt sige fra overfor den
overordnedes krav.
Ved hjælp af indsigter fra Stanley Milgrams lydighedsforsøg kan det konkluderes, at karakteren af
forholdet til autoriteten samt nærheden til brugeren har afgørende betydning for, hvornår visitator
ved en personlig stillingtagen vil sige fra overfor at forvalte de politisk fastsatte standarder og
kriterier for hjælp. Demokratisk indrettede forvaltninger, der muliggør deltagelse i revidering af
kvalitetsstandarder, giver reel mulighed for fri meningsudveksling, tillader tilkendegivelse af
personlig stilling til konsekvenser af afgørelser samt ikke mindst er i dialog med udførerne er
omstændigheder, der må anses for gunstige med hensyn til at forhindre tab af moralsk dømmekraft.
Sammenfattende om civilsamfundet som handlingsreference for visitator
Visitators møde med brugeren ved visitationsbesøget er middel til bestemmelse af, hvilke
velfærdsforanstaltninger der kan iværksættes. Visitator optræder ikke som borger i det civile
samfund, men netop i rollen som myndighed, der handler på vegne af forvaltningen. Mødet
instrumentaliserer forholdet mellem bruger og visitator i den proces, der kategoriserer brugeren og
dennes problemer og behov, og visitators definitionsret afspejler det asymmetriske forhold mellem
dem. Nogle visitatorer søger at lægge afstand til egen magt og kontrolfunktion i rollen.
Distinktionen mellem rollen som visitator og personen tillader rollen at træffe afgørelser, som
personen ikke betragter som et gode for brugeren. Visitators personlige holdning, som udspringer af
hendes forankring i det civile samfund, kommer herved til at stå i et konfliktforhold til rollens
handling, som hun derfor må tage personlig stilling til.
96