Visitators rolle i den kommunale organisation

En række reformer har medvirket til de eksisterende rammer omkring visitationen i kommunerne i
dag. Lov om social service fra 1998 bestemmer, at vurdering af behov for hjælp skal ske efter
konkret individuel vurdering, og at tilbuddene løbende skal tilpasses modtagerens behov. Endvidere
at kommunen til brug for afgørelsen om hjælp skal udarbejde et skema, der som minimum
indeholder oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken
periode hjælpen gives. 1 Fra 1998 er kommunerne pålagt mindst én gang om året at udarbejde
kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp, hvori der redegøres for de beslutninger, der er
truffet om indhold, omfang og udførelse af den hjælp, kommunen tilbyder, samt om opfølgning på
beslutningerne. 2 I disse kvalitetsstandarder fastlægger kommunerne således deres serviceniveau. Fra
2003 er det fastlagt, at kvalitetsstandarderne også skal omfatte den kommunale træningsindsats. 3
Disse reformer har skabt kommunernes forudsætninger for at kunne leve op til kravene i Lov om
frit valg af leverandør til praktisk hjælp og personlig pleje m.v. som trådte i kraft d. 1. januar 2003. 4
Efter denne lov skal borgerne kunne vælge mellem konkurrerende leverandører af de ydelser, der er
blevet tildelt i visitationen.
En af grundpillerne i loven om det frie valg er, at alle leverandører – både den kommunale og de
private – skal behandles lige. Det er således ikke tilladt at gøre forskel mellem leverandørerne i
selve samarbejdet mellem myndighedsfunktionen og en leverandør (Kommunernes Landsforening
2002:6). Loven har derfor givet anledning til de nævnte organisationsændringer, som skal sikre en
klar adskillelse mellem kommunen som myndighed, der blandt andet varetager visitation, tilsyn og
kontrol på området, og kommunen som leverandørvirksomhed (Den Sociale Ankestyrelse 2003:19).
For at sidestille kommunale og private leverandører har det været nødvendigt for den enkelte
kommune at beskrive hvilke ydelser, visitator kan bestille til den enkelte borger.
I kommunerne har man haft stigende opmærksomhed på betydningen af at anlægge en
helhedsbetragtning i visitationen (Socialministeriet 2002a:11). Man har derfor i vid udstrækning
sammensat tværfaglige visitationsteams og givet visitatorerne kompetence til at tildele et bredt
spekter af ydelser. 5 Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje, som dette speciale overvejende
angår, udgør en betragtelig del af visitators ansvarsområde. Over 200.000 personer modtog i 2004
varig hjemmehjælp (Danmarks Statistik 2005).
1 LOV nr. 454 af 10/06/1997, § 110 med ikrafttræden d. 1. juli 1998 (LBK nr. 581 af 06/08/1998).
2 LOV nr. 1110 af 29/12/1997 med ikrafttræden d. 1. juli 1998. BEK nr. 903 af 31/08/2004 (gældende).
3 BEK nr. 837 af 09/10/2002 med ikrafttræden d. 1. januar 2003. BEK nr. 903 af 31/08/2004 (gældende).
4 LOV nr. 399 af 6. juni 2002 med ikrafttræden d. 1. januar 2003.
5 Visitationer kan angå eksempelvis ældre- og plejeboliger, aktivitetstilbud, træningstilbud, hjælpemidler,
sygeplejeydelser samt praktisk hjælp og personlig pleje. Visitators kompetence omfatter, afhængigt af hvorledes den
enkelte kommune har indrettet sig, en større eller mindre del af disse ydelsestyper.
3