Visitators rolle i den kommunale organisation
Visitators rolle i den kommunale organisation
Visitators rolle i den kommunale organisation
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>organisation</strong>ers mulige <strong>rolle</strong>r, 37 og i efteråret 2004 holdt socialminister Eva Kjær Hansen en tale på<br />
Socialpolitisk årsmøde under titlen ”Visioner for en stærk frivillig indsats – nye veje og nye<br />
muligheder”. Hun lancerede her sin målsætning om etablering af en frivillighedsformidling i hver<br />
kommune, når det nye <strong>kommunale</strong> Danmarkskort er på plads (Socialministeriet 2004b).<br />
Et samspil mellem mange organiseringer forventes desu<strong>den</strong> mere responsivt at kunne opfange<br />
vi<strong>den</strong>, ønsker og krav om løsninger, end det vil være muligt for de bureaukratiske <strong>organisation</strong>er at<br />
definere på baggrund af de paradigmer, de har udviklet over tid. Borgerne giver input og gives<br />
indflydelse fx via repræsentation af interesse<strong>organisation</strong>er i de politisk/administrative processer,<br />
via høringer og via diverse rådgivende organer. Ældreråd blev fra midten af 1990´erne oprettet i<br />
stort antal i kommunerne, og fra 1997 har det været lovpligtigt efter Lov om retssikkerhed og<br />
administration på det sociale område for alle kommuner at have et eller flere ældreråd. 38 Rå<strong>den</strong>e<br />
skal rådgive byrådet i ældrepolitiske (eller rettere pensionistpolitiske, da de også omfatter yngre<br />
pensionister) spørgsmål og være kontaktorgan mellem borgerne og byrådet ved tilrettelæggelsen af<br />
kommunens ældrepolitik. Der skal desu<strong>den</strong> udpeges et klageråd vedr. hjemmehjælp mv.. 39 Rå<strong>den</strong>e<br />
kan øge informationsniveauet og forsyne forvaltningen med materiale og ekspertise på feltet og<br />
derved lette arbejdet med at forberede beslutninger (Bogason 2001:83-84).<br />
Brugerbestyrelser med egentlig beslutningsret støtter bevægelsen hen imod decentralisering og<br />
udlægning af ansvar til de serviceproducerende institutioner, u<strong>den</strong> at <strong>den</strong> professionelle ledelse og<br />
de ansatte dermed overdrages dette alene. På ældreområdet indførtes i 2001 en bestemmelse om<br />
brugerbestyrelser i plejeboligbebyggelse. 40 Ved decentralisering af beslutningsretten forventes en<br />
smidigere og hurtigere beslutningsgang end <strong>den</strong>, der kendes fra <strong>den</strong> bureaukratiske <strong>organisation</strong>.<br />
Endelig kan governance forstås som en øget demokratisering, idet <strong>den</strong> øgede inddragelse og dermed<br />
indflydelse fra flere aktører vil sikre en bredere forankring af de beslutninger, som tages (ibid:20).<br />
Tilsvarende processer kendes fra det lovforbere<strong>den</strong>de arbejde, som ofte sker ved forhandling<br />
mellem repræsentanter for politik, centralforvaltning og de for området vigtigste<br />
interesse<strong>organisation</strong>er fx Kommunernes Landsforening eller fagbevægelsen og<br />
arbejdsgiver<strong>organisation</strong>erne. Dette for at sikre beslutninger som kan accepteres og er relevante for<br />
de berørte parter (Dahlberg-Larsen 2001:132-142).<br />
37 Lov om social service § 115.<br />
38 LBK nr. 72 af 06/02/2004 (gæl<strong>den</strong>de) § 30.<br />
39 LBK nr. 72 af 06/02/2004 (gæl<strong>den</strong>de) § 31. Klager kan vedrøre tilbud efter Servicelovens § 71 om personlig hjælp og<br />
pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og § 72 om afløsning eller aflastning af<br />
pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.<br />
40 LBK nr. 844 af 24/09/2001.<br />
38