Visitators rolle i den kommunale organisation

hjemmehjælper], at de er bedre eller måske dårligere end virkeligheden er, når du kommer derud.
Det er ikke noget med, at vi ser en masse papirer inden vi kører ud et nyt sted.
Dette stemmer overens med visitatorernes indtryk af, at det de skriver, ikke rigtig bliver brugt.
Den elektroniske kommunikation går ikke direkte fra visitator til den hjælper, der har kontakten
med brugeren i hjemmet.
En ny undersøgelse, der evaluerer Fælles sprog I, peger på netop det problem, at mange
hjemmehjælpere ikke kender den funktionsvurdering, som visitationsafgørelsen bygger på. Kun
15% af hjemmehjælperne har fået undervisning i det sprog, der skulle være fælles (Hansen
2005:215). Hvis det var en anerkendt opgave for hjemmehjælperne, og hvis de var bedre klædt på til
det, ville de være bedre til at kommunikere med gruppelederne og visitatorerne om, hvorvidt der
skal ændres i funktionsvurdering og tildeling af ydelser, siger forskeren bag undersøgelsen i et
interview (Ergoterapeuten 2005:14). Det er nærliggende at antage, at det er den samme problematik,
der findes i case-kommunerne.
Tilsvarende situation gør sig gældende for de formulerede mål for hjælpen. Ifølge gruppelederne
kommunikeres disse ikke ud til hjemmehjælperne på køresedlerne. Gruppelederne opfordrer
hjælperne til at gå ind og se i funktionsvurderingen og journalen, men de er ikke ret gode til at følge
opfordringen. Hjemmehjælperne tillægger ikke målene større betydning. De mener, der nærmest er
tale om standardord.
Formidlingen af mål har tilsyneladende ikke den store relevans for hjemmehjælperne i forhold til
leveringen af hjælpen. Alligevel er hjemmehjælperne meget opmærksomme på, hvordan hjælpen
gives. En hjemmehjælper fortæller: Du sidder der bare, og hvis det var, at du kunne få lov til at
hjælpe med at vaske og tørre, så var du måske færdig på den halve time, men her, der gør man
[brugeren] det selv, og skal selv tørre fødderne og skal selv tørre ryggen. Du ved ikke hvor
besværligt det kan se ud, da er det 10 gange nemmere, hvis du tog håndklædet og lige fik tørret,
men man gør det selv, og det kan tage meget lang tid. Ifølge hjemmehjælperne er der for det meste
ikke sat tid af til hjælp til selvhjælpsarbejdet. Det er derfor oftere end nødvendigt, at de kommer til
at gøre tingene for brugerne, fordi dette går hurtigere.
En undersøgelse af hjemmehjælp i Norden peger på mønstre tilsvarende det, hjemmehjælperne her
beretter om. Undersøgelsen sætter særligt fokus på hjælp til selvhjælp princippets betydning i
praksis, idet princippet går igen i alle de nordiske landes lovtekster. Af undersøgelsen fremgår det,
at det er mere tidskrævende for hjemmehjælperne at give hjælp til selvhjælp end at udføre
opgaverne selv. De seneste års kraftige reduktion af den tid, der tildeles mødet mellem hjælper og
105