Den fulde rapport - Bupl

vidste godt hvor jeg blev sendt hen første gang, for jeg havde sammen med min mand,
vi havde set det i fjernsynet, det var en institution, som kørte meget på pumperne, blev
440 der sagt...Men øh, de prøvede at få det op at stå.. jeg tænkte ”nej, gud”, altså.... jeg blev
nok.. det var ganske... og jeg skulle have nattevagt på den der institution, og så... det var
helt mærkeligt. Nå, men jeg overlevede, jeg blev hængende der næsten, altså faktisk så-
dan fire år sådan med freelance og blev faktisk sendt derop nogen gange, enten en hel
uge eller to, så var jeg måske et andet sted, men det her var for mig næsten, altså hoved-
445 sageligt specialområdet, voksne udviklingshæmmede, og så en speciel gruppe, det så i
begyndelsen, det var så personer med vold som udtryksform, og øh, jeg har tidligere
haft uddannelse som behandler med misbrugsproblemer, så det der med vold, det har
jeg sådan haft en forståelse, såeh. Jeg synes det var et meget mærkeligt emne at arbejde
med, man kan blive lidt bidt af det, for det er meget interessant. Det er meget interessant
450 at se, at nogle mennesker udtrykker sig på den måde, ikke. Og så, arbejdet består faktisk
i, at man forebygger det. Så det er ikke sådan at man går ind som boksebold, altså
tværtimod, man bliver helt helt hysterisk med at passe på sig selv, og det har måske
præget mine de her år nu, syvende år i vikarbureauet at, det som du siger med ikke at
tage ansvar... jeg tror det er omvendt: man lærer at passe på sig selv. [genkendende nik]
455 Man søger hele tiden, hvor er grænserne nu? Er det noget, som jeg kan bære? For at
undgå at man bliver ramt og undgå at man bliver syg, fordi man møder så mange men-
nesker næsten hver dag, som har fået nogle knubs undervejs, fordi det.... mange af de
der arbejdspladser, de er farlige, psykisk eller fysisk farlige.. især dem, hvor vi går. Alt-
så, der er nogle grundlæggende problematikker...altså [] Det kan også være nogen, som
460 måske bare er meget meget uheldige, som regel er der et eller andet som man, hvad skal
man sige, jeg synes, jeg er blevet meget sådan forsigtig, ikke. Men også prøvet at tage
det meget positivt, man får gode oplevelser, ikke. Men jeg har... Så har jeg indimellem
også været en lille smule i vuggestue og børnehave. Også med narkoinstitutioner. Passet
på den yngste beboer, en 4 uger gammel baby.. jeg var helt, fuldstændig [latter].. jeg
465 syntes det var fantastisk at komme, få mulighed for at komme så tæt på... men kommer
man til.. jeg har jo en svaghed for de der små børn, så jeg kan nok mærke, at jeg måske
har det bedst med at køre nattevagter, hvor det er en lidt anden målgruppe ikke, fordi
jeg føler ligesom at mit hjerte går fuldstændig i stykker.. jeg har svært ved at give slip..
Og jeg har passet på den her, det var bare en uges tid, jeg passede på den der lille bitte...
470 Jeg savnede den! [alle genkendende latter] Jeg sagde til min mand: Jeg savner det der
lille barn. Hun kommer op ind imellem.. jeg tænker på det. Men hvorimod nogle andre,
129