Den fulde rapport - Bupl

en stor afstand mellem vikarerne og fagforeningerne. Vi finder denne afstand mellem
vikarerne og deres fagforeninger problematisk for begge parter. Forhåbentligt kan en
konference sætte nogle tanker i gang hos fagforeningerne – nogle tanker som rækker
langt ud over faggruppen af pædagogiske vikarer, og som rammer ind i én af fagbevæ-
gelsens største udfordringer i dag: At håndtere det fleksible arbejde 33 .
Der foreligger altså på nuværende tidspunkt stadig en åbning for forandringer i projek-
tet. Der er dog ikke tale om en egentlig forandring drevet af vikarerne, men et ønske om
at være medformidlere overfor fagforeninger og bureau og dermed åbne for en dialog.
Aftalen er foreløbig, at samarbejdet mellem os og vikarerne tager sin ende med afhol-
delsen af denne konference. Vi vil opfordre vikarerne til på egen hånd at tage initiativ til
at arbejde videre med at realisere utopierne. Om dette sker, er svært at sige på nuværen-
de tidspunkt, og afhænger af det videre forløb og det forhåbentligt positive output af
konferencen.
Problematikker og barrierer for forandring
En række forhold har vanskeliggjort processen med at føre de utopiske udkast ud i vir-
keligheden og bruge dem som afsæt for forandring. Blandt andet har tid presset proces-
sen på mange niveauer. Fremtidsværkstedets afholdelse var som det er nævnt i metode-
afsnittet i sig selv en presset affære, da vi havde en begrænset tidsramme for værkstedet.
Samtidig var det for nogle deltagere en overraskelse, at det hele blev så konkret under
virkeliggørelsesfasen – som Birgitte meget sigende kommenterede: ”Hvor er I gode til
at sætte os i sving”. Dette kan skyldes, at vi fra starten ikke har været gode nok til at
forklare, hvordan fremtidsværkstedets virkelighedsfasen er intenderet, men at vi måske
også har været for dagsordensættende for processen. Det blev således en lidt tøvende
virkeliggørelsesfase, hvor ingen af vikarerne til slut tog ansvar for nogle af initiativerne.
I stedet blev den ”forpligtende” involvering udskudt til et nyt møde. Vi ser dette som et
udtryk for, at legen for brat blev til alvor. Det betød, at virkeliggørelsesfasen blev uto-
pisk i den forstand, at vi ”leger med nogle forslag til handling – men vi vil ikke rigtig
gøre noget ved det”. Dermed gik vikarerne hjem med utopierne som utopier og ikke
med reelle udkast til handling eller forandring. Ditte kommenterede på opfølgningsmø-
33
Lund & Hvid har netop fremhævet fagbevægelsens udfordring i forbindelse med det grænseløse arbejde.
De påpeger modsætningen mellem LO-medlemmernes ønsker om både traditionel interessevaretagelse,
der kan sikre dem mod det fleksible arbejdes belastninger og samtidig muligheder for at tilrettelægge
arbejdet efter deres individuelle arbejds- og livsvilkår (Lund & Hvid 2007b:32).
72