Den fulde rapport - Bupl

More documents

Recommendations

Info

En forholdsvis ny tendens i vikarbranchen er, at der nu også oprettes bureauer, der spe- cialiserer sig i pædagogisk arbejde. Det første bureau af denne slags i Danmark, blev oprettet i 1998. Det er svært at finde tal på, hvor mange pædagoger der er beskæftigede i den offentlige sektor gennem et vikarbureau, men det største vikarbureau i Danmark, der rekrutterer pædagoger, har ifølge den administrerende direktør forøget deres perso- naledatabase fra 2005 til 2007 med 120 procent (24timer 2007). Om væksten i vikarbranchen fremover vil stige med den samme hastighed som i de se- nere år, er en vanskelig vurdering at foretage. Det, man kan sige, er, at vikararbejdet har været i stand til at bevæge sig ind på nye markeder og sektorer, og at den nuværende situation med mangel på arbejdskraft giver vikararbejdet gunstige vilkår. Den nyeste tendens i denne udvikling er en begyndende brug af vikararbejde i folkeskolen 21 . 3.4 Det fleksible menneske: Individuelle og subjektive konsekvenser Mens vi i de ovenstående afsnit har forholdt os til de samfundsmæssige konsekvenser af den fleksible specialisering, vil vi i vores analyse give disse tendenser en kobling til det mere individnære niveau. Her vil vi pege på Richard Sennett, der netop beskæftiger sig med fleksibilitetens konsekvenser for subjektdannelsen hos mennesket. En af Sennetts pointer er, at arbejdets organisering ændres samtidig med, at kapitalismen og produktio- nens struktur ændrer sig (Sennett 1999:7-8). Sennetts ”fleksible regime” har tre over- ordnede karakteristika: traditionsnedbrydende genopfindelse af institutioner og virk- somheder; fleksibel specialisering af produktionen og magtkoncentration uden centrali- sering (Sennett 1999:48-62). Sennetts hovedkritik går på, at fleksibiliteten, selvom den kan virke lovende, undergraver de ansattes karakter og resulterer i en mangel på langva- rige fællesskaber samt i individualiserede problemforståelser. Den hævdvundne frihed bærer på en opkomst af nye, uigennemskuelige kontrolformer og tilsløring af magtfor- holdet mellem arbejdsgiver og tager. I denne kritik ligger også en forståelse af, at fleksibiliteten kontrolleres af arbejdsgiverne, mens medarbejderne ”kostes” rundt.. (Sennett 1999: 7f). Sennett tegner altså en fortælling om det fleksible arbejdsliv, der til trods for potentielle frigørende elementer i overvejende grad eroderer arbejdet og arbejderen. 21 Her er tale om en ny form for vikarbrug i folkeskolen end tidligere, hvor en skoles fastansatte lærere eller faste tilkaldevikarer typisk dækkede vikartimer – der benyttes nu i begyndende omfang uddannede lærere organiseret gennem vikarbureauer. (Frie Grundskoler 2006, JP 2007) 37
Vi lægger os i sporet af Sennetts kritiske tilgang til fleksibiliteten, men ønsker at sup- plere hans teori med andre begreber, der dels kan gå et skridt tættere på det individuelle niveau, dels kan åbne op for, at fleksibiliteten også kan indeholde positive muligheder. Disse begreber vil ikke blive udfoldet her, men vil i stedet blive inddraget i analysen i det omfang, de sættes i spil med vores empiriske resultater. Her skal de blot kort næv- nes. Aftraditionaliseringen af samfundets fællesskaber, der skaber muligheder for andre ori- enteringer i såvel arbejds- som privatliv, vil vi diskutere med Ulrich Becks begreber gør-det-selv-biografier og selvrealisering. Fleksibilitetens konsekvenser for en række tidslige/rumlige, organisatoriske, politiske samt kulturelle forhold i arbejdet vil vi diskutere ved hjælp af Henrik Lund & Helge Hvids begreb grænseløshed. For at indfange det særlige ved det pædagogiske arbejde i forhold til andre typer arbejde, inddrager vi Bettina Dybbroes tilgang til omsorgs- og relationsarbejde. Vi medtager også Lise Drewes Nielsen og Kurt Aagaard Nielsens begreb flygtighed i diskussionen af, hvorledes faglighed i relations- og omsorgsarbejdet udøves, når dette præges af flygtige og brudte relationer. Faglighed belyses yderligere ved hjælp af Morten Smistrups og Helge Hvid & Klaus T. Nielsens dynamiske og multifacetterede forståelse af begrebet. Derudover har vi valgt at inddrage en teoretisk forståelse af anerkendelse, repræsenteret ved Anders Petersen o& Rasmus Willig, der lader sig inspirere af Axel Honneths arbejde. Dette gøres for at kunne diskutere sammenhængen mellem ændrede organisations- former og jobbeskrivelser og en mangel på anerkendelse i de pædagogiske vikarers hverdag. Et beslægtet begreb – omfordeling – inddrages også, repræsenteret ved Nancy Frasers teori om en uløselig sammenhæng mellem anerkendelse og omfordeling. Et sid- ste perspektiv, der inddrages er Zygmunt Baumans arbejde om fællesskaber, hvor op- løsningen af gamle arbejdsfællesskaber til fordel for en individualiseringstendens dis- kuteres. 3.5 Delkonklusion Opsummerende kan man sige, at den kapitalistiske produktion har gennemgået en ræk- ke forandringer hen imod en større fleksibilisering. Denne fleksibilisering griber også ind i den offentlige sektor, blandt andet i form af New Public Management tiltag. En konsekvens af disse tiltag er, at vikarbranchen i starten af 1990’erne blev liberaliseret, 38
Page 1: Pædagogiske vikarer - ambivalenser
Page 5: Forord Uden hjælp og bidrag fra en
Page 8 and 9: 5.1.8 Delkonklusion................
Page 10 and 11: ejdet kan samtidig ses som en kvali
Page 12 and 13: 4. Hvordan oplever pædagogiske vik
Page 14 and 15: 2. Metode og Videnskabsteori Dette
Page 16 and 17: sestudiet. Vi vil i det følgende s
Page 18 and 19: anvendt i analysen, er indskrevet i
Page 20 and 21: 2.3.2 Fokusgruppeinterviewet Vi har
Page 22 and 23: mer pressede af planlægningsmæssi
Page 24 and 25: deltagernes forhandlinger med hinan
Page 26 and 27: 2.5.2 Abduktion - en strategi for e
Page 28 and 29: 2.5.6 Udformning af analysen - begr
Page 30 and 31: deligt til dørs i analysedel 2, hv
Page 32 and 33: man som forsker går ind i en praks
Page 34 and 35: for forandring, og vi vil fremlægg
Page 36 and 37: Dette er der flere grunde til. For
Page 40 and 41: hvilket muliggjorde opblomstringen
Page 42 and 43: ud for månedslønnede vikarer, der
Page 44 and 45: til individet, mens ambivalenser i
Page 46 and 47: ulighed samt arbejdet, der særligt
Page 48 and 49: at omsorgsarbejdet i sin karakter f
Page 50 and 51: gruppen, hvor flere af de pædagogi
Page 52 and 53: gumentet i hendes teori er, at man
Page 54 and 55: arbejde det normative kapitalistisk
Page 56 and 57: skellig viden. Vi har valgt at medt
Page 58 and 59: har noget luft i økonomien...” (
Page 60 and 61: være med til at sætte de børn ud
Page 62 and 63: om at ”udvikle vores børn til he
Page 64 and 65: Individualiseringens ambivalenser I
Page 66 and 67: Individualiseringens flygtighed som
Page 68 and 69: ejdsrettigheder i overenskomsten og
Page 70 and 71: om en række mere medarbejderdrevne
Page 72 and 73: fremtidsværkstedets utopier, at vi
Page 74 and 75: det, at utopierne var ”flotte, me
Page 76 and 77: tet, validitet og generalisrbarhed.
Page 78 and 79: forklaringer for flere end dette pr
Page 80 and 81: 6. Konklusion Efter analysen og dis
Page 82 and 83: 7. Perspektivering I perspektiverin
Page 84 and 85: Hvid, Helge & Nielsen, Klaus T. 200
Page 86 and 87: Frie Grundskoler 2006: Vikar af lys
Page 88 and 89:
Bilag 1: Interviewguide til fokusgr
Page 90 and 91:
Begreber/ tematiseringer Valget af
Page 92 and 93:
- Fremlæggelse - Afrunding 19:45-2
Page 94 and 95:
stilling. Emnet ”Roller, ansvar o
Page 96 and 97:
- Vi er konsekvent negative - Vi ud
Page 98 and 99:
Ingen løn under sygdom (1) Man end
Page 100 and 101:
Vægaviser - Ingen belæg for pæda
Page 102 and 103:
- Teamarbejde - Studierejser til ud
Page 104 and 105:
- Årlige MUS samtaler - vikarburea
Page 106 and 107:
- Lave en fælles organisation - Ha
Page 108 and 109:
Bilag 5: Informantinterviews med BU
Page 110 and 111:
B: Umuligt at sige, men vi bliver t
Page 112 and 113:
Interview med Tonny Andersen: Medle
Page 114 and 115:
Det handler ikke kun om at passe b
Page 116 and 117:
115
Page 118 and 119:
35 [støj] 40 Det kan være vi bare
Page 120 and 121:
100 I2: Og vi skal nok guide det og
Page 122 and 123:
I1: Tid, ja, vi har regnet med, ell
Page 124 and 125:
235 I2: På specialområdet? B: Ja,
Page 126 and 127:
fra vid og sans, og det er jo ikke
Page 128 and 129:
370 så kun en uge eller to altså.
Page 130 and 131:
vidste godt hvor jeg blev sendt hen
Page 132 and 133:
at man virkelig gør noget... det v
Page 134 and 135:
nomien...Så det er helt klart det,
Page 136 and 137:
H: Jeg synes, det er fint det du si
Page 138 and 139:
710 E: Der er bare ikke overskud! [
Page 140 and 141:
tioner, især, de er utrolig glade
Page 142 and 143:
ejde med den sag... for jeg var hel
Page 144 and 145:
[der grines højlydt] 915 B: Det er
Page 146 and 147:
[??], så jeg måtte ringe. Men vi
Page 148 and 149:
1050 D?: Altså, det ville jeg ikke
Page 150 and 151:
1115 M: Altså, jeg har ringet til
Page 152 and 153:
H: Nej, det tænker jeg ikke, fordi
Page 154 and 155:
1250 E: Når du siger typer, er det
Page 156 and 157:
B: - men det er anderledes. E: Jeg
Page 158 and 159:
Og turde selv at bestemme og sådan
Page 160 and 161:
I1: Jeg ved ikke... vi har faktisk
Page 162 and 163:
1520 B: Og så tog jeg en guitar fr
Page 164 and 165:
[der nikkes og siges ’mm’] I1:
Page 166:
165
show all

Den fulde rapport - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?