Den fulde rapport - Bupl

skellig viden. Vi har valgt at medtage begge fortællinger for på den måde at nuancere
fremstillingen af vikarernes oplevelser. For det andet er der en ambivalens i forhold til
at savne en samfundsmæssig anerkendelse af valget af vikararbejdet, mens flere af de
pædagogisk vikarer reflekterer over de samfundsmæssigt problematiske sider ved vikar-
arbejdet. Med dette understreges et skisma mellem individuelle løsninger og et kollek-
tivt bedste. Dette fjerner dog ikke de pædagogiske vikarers grundlæggende ønske om
anerkendelse.
5.1.5 Fleksibilitet for vikaren eller for arbejdsgiverne
Vikarerne oplever, at deres arbejdsliv er underlagt fleksible vilkår, som både har positi-
ve og negative følger. På den ene side vinder de frihed og individuel fleksibilitet i mod-
sætning til det faste arbejde. På den anden side eksisterer der hos nogle af vikarerne en
oplevelse af, at fleksibiliteten nogle gange i højere grad er på bureauets og ikke vikarer-
nes præmisser. Ligeledes fortæller nogle af vikarerne, at det kan være vanskeligt at sige
fra overfor bureauet og institutionerne.
Vikarens ”fleksibilitets-gevinst”
I fokusgruppen er det i overvejende grad de positive aspekter af fleksibiliteten, der
fremhæves. Eva fortæller: ”Men jeg har sgu svært ved at tænke tanken... et fast job.
Hvad så med friheden? Friheden [bestemt]. Man planlægger selv. ”Jeg tager lige 14
dages arbejde nu”, eller hvor meget man nu synes, man kan (...) så kan man gøre noget
andet, ikke... i en periode” (FG:545-8). Ditte fortæller i samme spor: ”... Jeg har min
fleksibilitet, og jeg kan tage ferie, når jeg vil. Jeg skal ikke begynde at diskutere det og
trække lod med alle mulige andre, om jeg skal have fri på det og det tidspunkt. Jeg kan
tage fri, når jeg vil...” (FG:571-3). Ditte og Eva fortæller altså, at de i høj grad selv kan
styre planlægningen af deres tid, og dermed har vundet en væsentlig fleksibilitet sam-
menlignet med deres gamle jobs.
Fleksibilitet for bureau og institutioner
Der er dog samtidig en bevidsthed om, at vikaren også skal være fleksibel: ”Det kan jo
foregå klokken syv om morgenen – ’kan du tage en vagt om en halv time? (...) Og det
kan man jo ikke byde børn, som man skal have op og have morgenmad og i skole. Så
hvis jeg havde små børn, ville jeg sige, at det godt kunne gå hen og blive problematisk,
55