Den fulde rapport - Bupl

Individualiseringens ambivalenser
Individualisering opleves af vikarerne ambivalent. På den positive side fortæller nogle
af vikarerne om en større personlig frihed, om at slippe for opslidende personalepro-
blemer samt om muligheden for fleksibilitet uden at skulle tage hensyn til andre. De
føler sig med andre ord sat fri fra det overforpligtende fællesskab, de var en del af før.
Omvendt opleves den nyvundne frihed ikke som ”den rene lykke”. Tværtimod udtryk-
ker nogle af vikarerne en række negative aspekter ved det nye individualiserede ar-
bejdsliv: de savner en tættere og mere personlig kontakt med deres arbejdsgivere, og
samtidig efterlyser de faglig og personlig sparring i hverdagen. Enkelte af vikarerne ud-
trykker, at de kan bruge bureauet til rådgivning – men kun hvis det er ”en tilspidset si-
tuation” (FG:891-2). Ditte fortæller, at hun ringer til sine tidligere kollegaer, når hun
har brug for at vende nogle pædagogiske problemstillinger, mens resten af vikarerne
giver udtryk for ikke rigtigt, at have nogen at dele erfaringer med i deres arbejdsliv.
Martha reflekterer nærmere over denne erodering af de sociale bånd og påpeger en bag-
side af individualiseringen og flygtigheden: ”Ja, så er man jo blevet sådan... man svæ-
ver lidt (...) Det er måske et lidt sygt forhold til andre mennesker” (FG:967-8). Som de
personlige konsekvenser af individualiseringen og flygtigheden, fremhæver Helle en-
somhed i arbejdet: ”Men der kan man nogle gange føle sig rigtig alene (...) for hvis du
er på en arbejdsplads fast, så er du ikke så alene” (FG:809-10). Ambivalensen indtræ-
der netop her hvor friheden og individualiteten bliver til en følelse af at være alene. En
længsel efter tryghed og sammenhørighed. En af vikarerne fortæller tilmed, at hun op-
lever en ”... meget ubehagelig konkurrence” (FG:1135-6) mellem vikarerne, som gør at
man skal ”... sælge sig selv” (FG:1153-5) overfor arbejdsgiverne. Disse fortællinger
ligger i forlængelse af, hvad både Bauman, Beck og Pontgraz & Voß ser som
individualiseringens negative menneskelige konsekvenser. Bauman og Beck er optaget
af usikkerheden og prekariteten (Bauman 2002:45f ;Beck 2002: 65ff), og Pontgraz &
Voß optegner et dystopisk scenarium hvor legitimering af social ulighed, reduceret re-
gulering og jobsikkerhed, flere ’working poor’, mere stress og ikke mindst ”conside-
rable personal existential risks” (Voß & Pontgraz 2003: 249) er vilkårene.
Denne negative fokusering hos teoretikerne er dog ikke i fuld overensstemmelse med de
pædagogiske vikarers fortællinger. Her udgør usikkerheden og ensomheden de ambi-
valente syrlige elementer i en ellers afbalanceret fortælling om arbejdslivet som vikar.
63