Den fulde rapport - Bupl

5. Analyse
Vi er nu nået frem til projektets analyse. Analysen er opdelt i følgende dele: Analysedel
1 omhandler arbejdsspørgsmålet: Hvordan oplever pædagogiske vikarer deres fleksible
arbejdsliv? Vi vil i denne analysedel primært trække på empiri fra fokusgruppen, men
også inddrage fremtidsværkstedet. Analysedel 2 behandler arbejdsspørgsmålet: Hvilke
positive forandringspotentialer kan de udfolde i forhold til deres situation? Vi vil i den-
ne analysedel overvejende trække på fremtidsværkstedets utopier og virkeliggørelsesfa-
se. Som det tredje vil vi afslutningsvist foretage en diskussion af analysens kvalitet set i
henhold til kravene om validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Vi inkluderer en di-
skussion af teoriernes karakter, og dennes betydning for analysens kvalitet og resultater.
Samlet set leder analysedelene og diskussionen os frem til projektets konklusion.
5.1 Analysedel 1: Fleksibilitetens Ambivalenser
Analysedel 1 omhandler de pædagogiske vikarers oplevelser af deres fleksible arbejds-
liv. Analysens opbygning er fremkommet i en systematisk empiribearbejdningsproces,
hvorunder en vigtig erkendelse blev, at empirien var karakteriseret af ambivalens – der
var hele tiden et ”men” eller et ”på den anden side”. Denne tvetydighed fordrer en re-
flekteret fremstilling, og vi har derfor valgt at opbygge analysen med omdrejningspunkt
i syv fremtrædende ambivalenser: 1) Fravalg eller tilvalg?, 2) Byttehandlen mellem
fleksibilitet og rettigheder, 3) At være eftertragtet, men ikke anerkendt, 4) Fleksibilitet
for vikaren eller for arbejdsgiverne?, 5) Vikararbejdet er grænseløst, men samtidig en
måde at sætte grænser på, 6) Faglighed: At få nærværet tilbage – men miste kontinuite-
ten, 7) Individualisering og nye fællesskaber. At vi lægger det analytiske snit ved hjælp
af ambivalenser er tæt relateret til det ambivalensbegreb som blandt andet Betina
Dybbroe fremhæver i forbindelse med analyser af omsorgsarbejde, herunder pædago-
gisk arbejde (Dybbroe 2006:73). Det nævnes, at det for omsorgsarbejdere er nødven-
digt at udvikle en ambivalenstolerance for at kunne håndtere arbejdskravene. Begrebet
er psykodynamisk, således at tolerancen ikke skal forstås som fortrængninger, ”... men
som en måde at leve livet og samtidig gøre erfaring om de modsætningsforhold, man
befinder sig i. Det er hermed heller ikke ren forsvarsmekanisme, men derimod også en
kapacitet, der giver mestring i sine praktiske udtryk” (Dybbroe 2006:73). Vi vil i for-
længelse af dette ikke blot fremstille ambivalenserne, men også diskutere vikarernes
evne til at mestre dem. Det skal dog siges, at begrebet ambivalenstolerance knytter sig
42