Den fulde rapport - Bupl

ejde med den sag... for jeg var hele tiden i mod at man havde fjernet børnene. Og efter
845 min mening havde man faktisk ikke budt noget særligt fornuftigt og hensigtsmæssigt.
Altså, der var søde mennesker omkring dem, men jeg fik det mere og mere dårligt med
det, fordi jeg var i sådan et etisk og moralsk imod det der. Jeg synes grundlæggende, det
var forkert, hvordan man havde tacklet det. Altså, fra de sociale myndigheders side, for-
kert. Og så har jeg sådan et lignende tilfælde, hvor det også var en tvangsfjernelse,
850 men... med henblik til at man hjælper forældrene sammen med børnene. Det var ligesom
helt.. jeg spurgte mig selv bagefter, hvorfor er det sådan, at det her generer ikke mig.
Der kunne jeg godt arbejde og komme ind som vikar. Det andet var en utrolig belast-
ning for mig...
855 I1: Så det skifter meget, hvad det er for nogle ting, der er nemme at tackle...
860
MA: Det var en disharmoni med min egen etik og moral... og jeg kunne godt tage nogle
vagter ind imellem, men til sidst... nej, det her – jeg siger farvel til det. Det slider for
meget..
I1: Der er nogle etiske og faglige dilemmaer, man kan komme til at stå i. Nu talte du, H,
om følelsen af at stå alene. Og jeg kunne da egentlig godt sådan tænke mig at høre jer.
Hvem opfatter I som jeres kollegaer? Til daglig, hvis I har..
865 D: Ikke nogen.
870
[der grines i baggrunden]
I1: ... sådan en fornemmelse af at...
[Der siges i baggrunden: Ja, ikke nogle..]
M: Nej, altså... Når man er sammen med andre vikarer, så er det ens primære kollegaer.
Men altså, det er jo forskelligt, om man er flere eller alene, det varierer meget, ikke.
875 Men altså, jeg opfatter da stadig mine pædagogkollegaer, som mine kollegaer. Eller i
hvert fald i den situation som jeg er i nu, hvor jeg har et langt vikariat.
141