læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

144
Men i redelighedens navn så må foresatte altså bestemme, hvad enten de nu er
danskere eller grønlændere, og det må både danskere og grønlændere rette sig efter,
og hvis man ikke kan tåle at modtage direktiver fra en foresat, fordi han eller
hun er dansker - hvem er det så, der er racistisk, når det kommer til stykket? Som
Sjoske så rigtigt udtrykker det i Fæhunden: En mand skal bedømmes på, hvad
han er værd og ikke på, hvem han er!
Det er såmænd kompliceret nok, når det kommer til stykket, men der er ingen
tvivl om, at begge befolkningsgrupper forsøger at lukrere på forskel-lene mellem
de to kulturer og drage fordel af dem snarere end at bygge bro over dem.
Paamiut den 18. juni
I går snakkede jeg lidt med præsten, og jeg havde konfirmander om eftermiddagen
her på hotellet. Jeg gav sodavand og kage og vi øvede os til i morgen
og snakkede om løst og fast. Det var meget hyggeligt.
Så ellers fodbold-VM i går aftes.
I dag var der så generalprøve i kirken, hvor jeg også hilste på organisten. Udenfor
mødte jeg Abel og hans kone og Bent Barlaj dukkede op og vi fik en snak, fordi
Bent mente, der burde være grønlandsk gudstjeneste udover den danske i morgen.
Det må Abel bestemme, om han vil, men jeg synes, det er pjat. Hvorfor kan
den grønlandske del af menigheden ikke være sammen med den danske den ene
dag om året? I øvrigt skal der være bryllup kl. 13. Bent ligner sig selv.
Fik skrevet lidt roman - dvs indsat nogle afsnit fra dagbogen, som passede og arbejde
lidt videre på handlingen, hvor præsten og sygeplejersken nu bliver ramt af
den mere og mere forvirrede politimands mistænksomhed. Ludvig er ved at blive
vanvittig, ser det ud til, efter at rygtet om den tomme grav breder sig, og Knud
erfarer for første gang i sit liv, hvad det vil sige at være forelsket.
Nu må han se at få opklaret, hvem Aviaaja i virkeligheden er - men først skal de i
kirke...
Håber, konfirmationen går godt i morgen.
Paamiut den 19. juni
Konfirmationen gik godt. Der var ikke så mange i kirken, som jeg havde regnet
med, men dog en del. Konfirmanderne skulle have bedt indgangs- og udgangsbøn,
men Torbjørn kom dem i forkøbet. Jeg havde ikke fået det sagt tydeligt nok
til ham. Det var vist lidt synd, men på den anden side var de nok lidt lettede over
at slippe. Louise ville i hvert fald ikke dele brød ud. Det gjorde nu heller ikke så
meget, for der var kun to borde med altergæster.
Jens Kristians kusine roste min prædiken om de fortabte sønner meget, og det luner
jo alt sammen. Jeg tror alt i alt, de fik en dejlig gudstjeneste.
Om eftermiddagen var jeg til de to drenges kaffemikker - den ene i en lille lejlighed
på Bella Vista - den anden i et stort hus med en meget dominerende far - og
en helt anden stemning trods den rige udsmykning. Sært som folk er forskellige,
og jeg ved godt, hvor jeg synes, jeg hører mest til...
I aften var jeg så til fest hos Louise. Det var meget hyggeligt. Hun har en sød
mor, der er laborant og taler præcis som Jytte i Rolund, og de er da også fra den
samme egn i Østjylland.
Jeg gik hjem, da der var nogen, der brød op ved 12-tiden. Det var stadigvæk meget
lyst men tåget.
Julianehåb den 27. juni