læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

252
GT: Herren er min hyrde - mig skal fintet fattes, og hvem af os holder ikke af det kendte
billede af hyrden, der bærer et lille lam på skuldrene. Når Herren er min hyrde, er jeg tryg.
Ham passer på mig og sørger for mig.
Det er Jesus, som taler til os, og vi ved, at hans ord blev til virkelighed, da han hang på korset
og råbte: Min Gud, min Gud - hvorfor har du forladt mig? Jesus satte virkelig sit liv til
for os langfredag.
Jesus var den gode hyrde. Han var ikke den kloge hyrde. Den kloge hyrde ville ikke sætte
sit liv til for fårene, for hvem skulle så passe dem bagefter. Den kloge hyrde ville ikke forlade
hele flokken for at lede efter et eneste sølle får, som var blevet væk. Den kloge hyrde
ville tænke sig om og sige: Det er bedre, at et får går tabt end at hele flokken bliver spredt.
Jeg bliver hos de 99. Den kloge hyrde ville kun gøre, hvad der kunne betale sig, og det kan
ikke betale sig at sætte livet til.
Jesus var ikke klog og beregnende. Han tænkte ikke på, hvad der kunne betale sig. Det
gjorde hans modstandere derimod. Den største af dem alle - Satan selv prøvede at få Jesus
overtalt til at være fornuftig som en politiker, der må spille sin kort rigtigt, hvis han vil opnå
noget. "Vis mennesker, hvem du er. Vis din magt, så vil de også tro dig. De vil gøre dig til
deres konge, og du kan få gennemført, alt det du ønsker." Du kan skabe paradis på Jorden -
afskaffe sult og fattigdom og lidelse en gang for alle." Men Jesus sagde nej. Vig bag mig
Satan: Hvorfor? Fordi Han var den gode hyrde - ikke den kloge hyrde. Den gode hyrde er
styret af kærlighed. Den kloge hyrde er styret af magtbegær.
Jesus kom ikke for at tage magten fra mennesker. Han kom ikke for at bestemme over os.
Han kom ikke for at fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv, men han kom for at give os
magt og frihed til at leve. Derfor kunne de ikke overtale ham til at tage parti. Derfor kunne
de ikke gøre ham til konge, og da det ikke kunne lykkes, slog de ham ihjel. Han kom for at
give os friheden, men vi ville ikke vide af den. Vi ville have fred og ro og tryghed. Vi vil
gerne have en Herre, som kan fortælle os, hvordan vi skal leve. Vi vil gerne vide, hvad vi
har at rette os efter. Vi vil gerne have en hyrde, der tager alle vores bekymringer på sig, og
som sørger for os på alle måder men en sådan hyrde var Jesus ikke. For Jesus kom ikke for
at skabe fred, men for at kalde til liv og kamp mod de ødelæggende kræfter i os selv og i
verden omkring os. Jesus kunne ikke være konge, fordi han elskede os - og man tager ikke
magten og friheden fra den, man elsker. Den, man elsker giver man alt - også sit eget liv.
Hvor kærligheden ikke er, der er det kun magten og den kolde beregning, der tæller. Da går
ulvene på rov blandt fårene, sådan som vi kender det fra den verden, som nu engang er vores.
Den gode hyrde sætter fårene i frihed. Her i menigheden samles vi søndag efter søndag med
vores hyrde for at høre det frihedsbudskab, som lyder fra ham, som satte livet til for os: Vi
er Guds børn. Han elsker os, og han slipper os ikke igen. Det er en kærlighedserklæring fra
livets Gud, og det er samtidig et frihedsbudskab fra ham, som valgte kærlighedens vej frem
for klogskabens og magtens vej. I skal leve, lyder det fra vores hyrde. I skal ikke lytte til de
lejesvende, som fortæller jer, hvordan I skal opføre jer, og som råber højt om hvad I må og
hvad I ikke må. I skal leve i frihed, og I kan leve i frihed, for livets Gud har besluttet, at I
skal arve Riget. Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Og Gud er for os. han stiller ingen
betingelser for sin kærlighed, og God ske lov for det.
Sådan lyder det til os hver gang vi samles om Guds ord. Det gør ikke vores tilværelse nem
og ligetil. Men det var vel egentlig heller ikke meningen. Vi er sat til at kæmpe - kæmpe
mod ondskaben - kæmpe mod magtbegæret - kæmpe mod ulvene - kæmpe mod døden.
Det er det, vi er skabt til. At være Guds medarbejdere på hans skaberværk. Dertil har vi fået
vores liv - ikke til at være lydige slaver for de lejesvende, som kun vil have magt over os,
og som truer os med Guds straf, hvis vi ikke opfører os, som de vil have det.
Jesus er ikke den vrede hyrde, der straffer de ulydige får. Jesus er den gode hyrde, som giver
os frihed til at leve i fast tillid til Guds kærlighed. Her i menigheden har vi ikke en Herre,
som bestemmer over os, men vi har en far i himlen som elsker os, og som vil, at vi skal
leve i troen på hans kærlighed. Et hårdt liv måske, men et sandt liv. Amen.
20 Prædiken til Bededag 1983. - Mt.3,8-10. Qeqertarsuatsiaat
Tiden mellem påske og pinse er en festtid i kirkeåret. Det er den tid, hvor vi særligt mindes
Jesu død og opstandelse som den begivenhed, der en gang
for alle ville give os fred med Gud. Vi fik lægedom ved hans sår - os til fred kom straf over
ham: Ved hans død fik vi nyt liv livet i Jesu navn. Et liv i tillid til Guds kærlighed.
Men midt ind i festen bryder så Tussiarfissuaq eller bededag, som den kaldes på dansk, med