læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

ser tegn på lidt frygtsomhed – det er lige før, Troels kan tampe ham. Troels er
ved at blive bygdens øjesten – han er meget livlig og til tider fræk, men for det
meste charmerende – en kæk gut kunne man sige. Ida er meget kvindelig og meget
koket og vil altid have sin vilje – som sædvanlig. Jens foretrækker at tale
dansk, mens Ida og Troels lærer grønlandsk i børneparkeringen. Vi har skrevet
Jens op, men der er fem på venteliste.
I 1983 vil vi prøve at udvikle os i mere personlig retning – vi vil til at slå fra os –
eller jeg vil i hvert fald, og jeg tror, det er nødvendigt for Kirsten også. Vi må ligesom
bruge problemerne her i bygden og vores forhold til mennesker her til at
opøve en vis handlekraft og autoritet. Vi må simpelt hen lære at sige nej, så det
kan høres! Så må vi tage de hug, det giver, men det er først da, vi virkelig lever. I
øjeblikket er vi ved at blive løbet over ende af vores egen dovenskab. 1983 skal
være det år, hvor vi bliver os selv bevidste. Året hvor vi dukker ud af vores selvforagt
og angst for alt og alle. 1983 skal kort sagt være et år i Jesu navn. Amen.
41