læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

Eksempel: Rejse til Narssaq. Afholder 1 gudstjeneste med 3 deltagere. Herfra til
Paamiut. Afholder 2 gudstjenester hvoraf 1 konfirmation. Underviser tre konfirmander
i 18 timer. Herfra til Grønnedal. Afholder 2 gudstjenester hvoraf 1 konfirmation
og underviser 1 konfirmand i 10 timer. Pris i alt: 25.000 kr til dækning
af rejse og ophold!
Dertil kommer, at dette foregår i en tid, hvor der er alvorlig grønlandsk præstemangel
og begrænsede økonomiske ressourcer til rådighed.
Man kan naturligvis indvende, at Guds riges forkyndelse ikke kan gøres op i
penge på den måde. Man kan også sige, at blot én »omvendt synder« er alle pengene
værd. Men man skal blot huske, at det er fordelingen af kirkens penge, det
drejer sig om. Pengene til min mere eller mindre meningsløse stilling er taget et
andet sted fra! Og det drejer sig vel om at bruge de til rådighed stående midler
mest hensigtsmæssigt. I øvrigt er jeg ikke missionær, og omvendelse af hedninger
eller danskere til kristendommen ligger mig ikke særligt på sinde. Jeg er ansat
som præst i en menighed med særligt henblik på den dansksprogede del af menigheden,
og netop denne særlige funktion er efter mit bedste skøn en fejldisposition.
Dette mener jeg at kunne sige med en vis vægt efter 1 1/2 år i stillingen.
Det er mig i øvrigt stadig en gåde, at Hjemmestyret betaler for såvel grønlandske
præster i Danmark som danske præster i Grønland. Det forekommer ikke rimeligt.
Enten - eller. Rimeligst ville det vel være, om det var den danske kirke, der
evt gennem frivillig organisation i stil med Dansk Kirke i Udlandet sørgede for
en kirkelig betjening af de danske i Grønland, hvis der ellers var et behov, hvad
jeg dog tvivler stærkt på, at der er!
Hvis vi antager, at forholdene er stort set de samme i Nordgrønlands provsti som
her, kunne den grønlandske kirke spare ca 650.000 kr. pr. år ved at nedlægge de
danske præstestillinger i Nord- og Sydgrønland.
Man kan jo så sige, at jeg kan være ligeglad og bare nyde livet, men det er nok
ikke så ligetil at lade stå til. Ja, jeg kan jo give mig til at læse og skrive bøger -
hvad jeg da også gør i det små - men det er jo nok tidsfordriv - sådan kan det i
hvert fald godt føles, og det har jo alt sammen i sidste ende noget med min selvfølelse
at gøre - mit selvværd. Det er lige før, jeg føler mig ligeså unyttig som arbejdsløse
af og til må føle sig. Så ganske overflødig. Heldigvis har jeg en vidunderlig
familie, som jeg kan dyrke, men ellers kunne jeg godt i mørke stunder føle,
at mit arbejde og min tilværelse var ret meningsløs. Sådan kunne jeg så også føle
det i Føns og Omegn, men hér bliver der ligesom sat streg under det hele - som
sædvanlig!
Ja, ja! jeg er godt klar over budskabet, men det er lettere sagt end gjort. Gå ud og
vær noget for andre! Var det ikke det? Brug dine evner til at gøre andre mennesker
lidt glade, i stedet for bare at stå og prædike. Sådan? Men jeg ved slet ikke,
om andre mennesker interesserer mig. Jeg har ingen som helst lyst til »at være
noget« for andre. Skal man det? Er det livets mening »at være noget« for de andre?
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg lyst til at være rig og respekteret - gerne
lidt berømt. Det har jeg virkelig lyst til. At være noget for andre? Nej! Det må jeg
sige - det har jeg brugt nok af mit liv på til ingen nytte. Jeg tror ikke på, der
kommer noget særligt godt ud af det i virkeligheden. Humanismen er noget opreklameret
lort, som ikke har rod i virkeligheden - og vel heller ikke i kristendommen
for den sags skyld. Ærlighed og redelighed i alle livets forhold - det er noget
værd - ærlighed og redelighed overfor sig selv, ikke mindst - frem for denne fade
og så ofte hykleriske behandlerrrolle, som blot skal skjule et intenst magtbegær.
179