læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

at foretage et ægteskabeligt opgør omkring mandens utroskab, som konen brød
sammen over - men akja - lidt efter var de lutter smil og glade miner.
Der er altså en mærkelig forskel på dansk og grønlandsk mentalitet. Det virker
utrolig overfladisk - eller som Hans Egede skrev i sin tid - letsindige grønlændere.
De bruger fra hjemmestyrets side mange ressourcer på at uddanne grønlandske
psykologer - men jeg har en lumsk anelse om, at krisepsykologer er her i
hvert fald ikke brug for. Krisen er ikke som hos os dyb og langvarig - er måske
snarere en del af den almindelige underholdning - for nu at sige det rigtig groft.
Og når danske læger, præster eller psykologer involverer sig med ånd og sjæl i
deres problemer, så de selv får søvnløse nætter over det - så skulle de bare vide,
at det hele kun er for sjov set med klientens øjne.
Men det betyder jo på en eller anden måde, at disse mennesker virkelig er letsindige
og overfladiske i forhold til os - og hvad laver vi så her? Andet end at finde
lidt mere ud af os selv?
De dummeste mennesker på jorden er jo nok dem, der tager til en fremmed kultur
og behandler den som om, det var deres egen.
Det man så kunne spørge sig selv om her, om der skulle være noget bag ved letsindigheden
og overfladiskheden. I don’t know!
Paamiut den 19. november
Også i søndags var vi ude efter alke sammen med Peter, men det blev kun til lidt
tejst og søkonge. Til gengæld så vi en klapmyds på ret nær hold. Troels var lige
ved at skyde den med jagtgeværet! Den var godt nok stor, og jeg aner ikke, hvad
vi skulle have stillet op med den, hvis vi havde skudt den. I øvrigt skyder man
ikke klapmydser med haglspreder!
I onsdags var jeg til provstiudvalgsmøde en time inden kontoret. Det var referatet
fra udvalgets dyre rundtur til alle kirker i provstiet med henblik på istandsættelser
m.v. Det slog mig, at de havde glemt at tage en sagkyndig og uvildig håndværker
med, som kunne vurdere bygningerne og evt prisen på reparationerne. Nå, det
kommer jo nok hen ad vejen. Om aftenen var der middag på Nanok med rensdyrkød
og vin og cognac til kaffen.
Torsdag afsted til Paamiut via Narsarsuaq. Turen gik fint. Vi mellemlandede i
Grønnedal, hvor oversergenten fortalte mig, at der måske skulle være dåb, næste
gang jeg kom. Jeg betakkede mig, efter at jeg i TV-avisen havde set klip fra de
berygtede dåbshandlinger i Grønnedal, men han grinede og sagde, at det skam
var en rigtig barnedåb. Jeg lovede at komme engang i december i så fald.
Jeg har endnu ikke hørt noget til det med orlogspræsteriet. Det kan være, de har
fået kolde fødder. Til gengæld har jeg hørt, at Claus Harms har begravet Tordenskjold
i Holmens kirke. Jaja.
I dag havde jeg grønlandsk gudstjeneste med barnedåb. Det var dejligt, og kirken
var næsten fuld. I eftermiddags var jeg så til kaffemik i Blok Å. Paamiut er den
by i Grønland, der har flest blokke i forhold til indbyggertallet.
Fredag aften som sædvanlig hyggelig middag hos Torbjørn og Anne Mette. I aften
skal jeg så have dansk gudstjeneste. Der kommer sikkert ingen!
Hele eftermiddagen i går så jeg prinsens bryllup med Alexandra. Det var utroligt
flot og vellykket og samtidig kerne dansk. Men da jeg så gik ind på mit ensomme
hotelværelse slog det mig alligevel, at sådan et bryllup må kalde ensomhedsfølelsen
frem hos mange mennesker - alle de, som ingen har at feste med - eller at
snakke med. Bare fjernsynet...
I nat drømte jeg, at jeg skød op i et træ i præstegårdshaven i Gårslev med en
haglspreder, så der faldt fire meget smukke blå fugle ned af den kæmpeflok, der
205