læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

For tiden er her næsten altid gæster, og det er jo hyggeligt, men kan også være anstrengende.
Vi kan jo ikke sådan følge med i samtalen, så vi føler os mest som kroværter. Engang
imellem kniber det med at få tid til bare at være os selv. Børnene tager også meget
tid - det skal de jo, også selv om vi har fået en sød pige på 19 år til at komme 8 timer om
dagen.
Folk går jævnlig i kirke heroppe. Der er gerne en 20-30 stk. på almindelige søndage.
Desværre mangler vi en organist - ikke mindst nu til jul, hvor der er tradition for at synge
julekorsange dels i kirken i juledagene og dels julenat, hvor korene (der er også et børnekor)
går rundt til alle husene og synger julen ind. Vi har i år måttet låne en organist fra
Godthåb på præstegældets regning til at øve med korene. Han bor hos os de 14 dage, han
har fået bevilget, og det giver jo ekstra travlhed. Men sangen lyder meget meget smuk.
Første, søndag i advent er en stor festdag, og den indleder faktisk julen. Tidligt om morgenen
tændes der lys og adventsstjerner i alle vinduerne. Kl. l0 fyldes kirken til sidste
plads - mange må stå op - og 10 skolepiger i lange hvide kjoler og med et lys i hånden
indleder festgudstjenesten med en adventssalme. Hele dagen går man på besøg hos hinanden
og drikker kaffe.
Selve julefesten starter juleaftens morgen med juletræ og gaver. Om eftermiddagen er der
gudstjeneste med oplæsning, salmesang og korsang. Første juledag kl. 8(!) er der festgudstjeneste
– 2. juledag k1 l0.
Jeg må stadigvæk skrive mine prædikener på dansk og få dem oversat til grønlandsk. Den
dag synes fjern, hvor jeg selv kan skrive dem på grønlandsk, men den kommer nok engang.
Selvom man skal være meget varsom med at lægge planer for fremtiden heroppe, regner
vi alligevel så småt med at tage til Danmark engang i september-oktober næste år, Vi får
jo en frirejse hjem hvert år. Imidlertid skal I være velkommen til at komme at besøge os i
løbet af sommeren. Det vil være en dyr, men også enestående oplevelse, kan vi godt betro
jer.
Ja 1981 har for os på mange måder været et spændende år - til visse tider næsten for
spændende. Her på falderebet vil vi sige jer tak, for året, som er gået. Gid I må få en dejlig
julefest og gid juleglæden må vare hele næste år med.
De kærligste hilsner fra Ida, Troels(den laban), Jens, som for øvrigt er startet i børnehaven,
som han nu efterhånden er meget glad for, samt jeres Kirsten og Erik.
9 Prædiken til juledag 1981. Joh. l, l-14. Fiskenæsset
Det er en mørk tid, vi lever i. Solen star sent up og går alt for hurtigt ned igen. Dagene er
korte her midt om vinteren, og vi længes vist alle sammen mod sommeren med dens
lange og lyse nætter.
Også på andre måder kan tiden synes mørk og kold. Ude i verden hører vi om vold og
undertrykkelse, om meningsløs oprustning om krig og terror. Og selv tynges vi måske af
sorg over en, vi har mistet, af fortrydelse over alt det, vi gjorde forkert eller det, vi aldrig
fik gjort. Måske er det angsten for fremtiden, som plager os - angsten for det ukendte eller
angsten for ikke at slå til - angsten for ikke at blive accepteret i det samfund, som har
sine bestemte regler for, hvad man må, og hvad man ikke må. Ja, hvem af os er ikke en
smule tyngede af både fortiden og af fremtiden. Der er nok af problemer - der er nok af
skyldfølelse - der er nok af løgn og hykleri og ondskab i verden til at gøre tiden kold og
mørk og trist.
Og så her midt i al elendigheden lyder julens glade budskab til os, sådan som vi hørte det
fra alteret: Frygt ikke. Thi. se jeg, forkynder jer en stor glæde. Eder er i dag en frelser
født, som skal være for hele folket. Eller sådan som det udtrykkes i Johannesevangeliet.
Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det ... Ordet blev kød og tog bolig
iblandt os. Vi så hans herlighed, fuld af nåde og sandhed.
Det er nu snart 2000 år siden, dette budskab blev forkyndt for første gang, og man kan
vel dårligt påstå, at verden er blevet et bedre sted at leve siden da. Nej, livet går sin vante
gang, sådan som vi kender det. Vi kæmper stadig mod sygdom og død. Løser vi et problem,
medfører det som regel at der opstår nye problemer. I den rige del af verden er det
så godt som lykkedes at afskaffe fattigdommen - ja i forhold til størstedelen af verden
lever de fleste mennesker i de rige lande i en kolossal overflod. Mange steder har man
opnået det, som tidligere generationer drømte om, men samtidig har man oplevet, hvordan
det har medført en følelse af tomhed i tilværelsen. Mange er blevet ramt af livslede
og hvad deraf følger af druk, narkotika og i sidste ende selvmord.
241