læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

Ida er stadig påvirket af sin febertur, som nok stammede fra en astmatisk bronkitis.
Hun er som et råddent æg og ret irriterende. Men indimellem er hun meget
sød.
Der sker meget for tiden.
Fiskenæsset den 6. februar
Tiden flyver af sted. Vi har lige været til middag hos Mogens og Jytte. I dag oplevede
jeg for første gang, at der ingen altergæster var. Det var en lidt underlig
følelse… Jeg havde igen oversat prædikenen og fået Jâku til at læse den igennem,
men jeg er usikker på, hvor meget han forstår. Det kan være, jeg må have fat i
Finn.
I går satte det pludselig ind med kraftigt tøvejr. Temperaturen har været helt oppe
på 9°! Det har blæst en del. Håber, jeg når ud til båden og får den tømt for vand,
inden det begynder at fryse igen.
I næste uge kan jeg slappe lidt af. Titken prædiker på søndag.
Fiskenæsset den 12. februar
I torsdags var der opstillingsmøde til menighedsrepræsentationen. Der mødte kun
13 op! Det var lidt af en skuffelse. Der blev opstillet to kandidater, men vi håber,
der kommer flere, inden fristen løber ud den 1. marts. Mødet kom til at forme sig
som et menighedsmøde, hvor de diskuterede kateket og organist i stedet for at
snakke valg – det var også lidt træls. Jeg savnede også en tolk.
Vi har i dag 47 kr. tilbage til resten af måneden, men vi håber, der kommer nogen
fra aftenskolen snart.
Fiskenæsset den 25. februar
I går fik vi 10 500 kr. fra Kirstens pension. Det lettede lidt på økonomien. Nu har
vi ca. 500 kr. i overskud, før lønnen kommer til marts med lønforhøjelse og aftenskole.
Så det går nok alt sammen.
Mogens og Jytte bor her et par dage, mens deres hus bliver sat i stand.
Under forberedelsen til prædikenen til på søndag om den kanaanæiske kvinde
dukkede lidelsens dimension op for mig. Vi har det med at flygte fra lidelsen og
undgå at tale om døden, men det er spørgsmålet, om det ikke er selve livet og
kærligheden, vi flygter fra. Vi vil have det trygt og behageligt, mens vi er her,
men er det det, vi er her for? Det er spørgsmålet, om der ikke ligger en meget stor
tilfredsstillelse eller rettere livsfylde gemt i lidelsen – den lidelse, som jo egentlig
er vokset sammen med vores liv, men som vi i dag mere end nogensinde fornægter
på snart sagt alle måder. Hvis vi var vores liv bevidst, så tror jeg også lidelsen
ville dukke frem af sig selv – eller måske skulle man sige lidenskaben – en lidenskabelig
kærlighed til livet i dødens skygge.
Fjernsyn og druk og stress og arbejde holder os væk fra lidelsen, og livet bliver
bare nydelse, men da går det meste tabt. Men at kunne se lidelsen i øjnene – og
se døden i øjnene – det kræver tro – tro på kærlighedens og lidenskabens magt til
at besejre både lidelse og død. Jeg tror, evangeliet - påskebudskabet – handler om
netop det. Spændende. Fantastisk. Erkendelse med mange uopdagede konsekvenser.
I morgen skal så det hele oversættes til grønlandsk – ikke særlig spændende – absolut
ikke! 18
45