læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

196
Også romanen ert kommet lidt videre - Knud har skiftet navn til Erling Stensgård
og er kommet tilbage til Fiskenæsset. Nu kommer så det endelige møde med Andreas
Poulsen og den endelige opklaring af, hvem den døde mand er. Det er naturligvis
romanens clou, så derfor går jeg lidt rundt om det som katten om den
varme grød.
Kirsten døjer stadig lidt med voldsom menstruation i 10 dage, og det er vel
spørgsmålet, om ikke man skal overveje livmoderens fremtid endnu engang.
Forleden lavede Troels præriebøffer til hele familien, men de viste sig desværre
at være rådne.
Julianehåb den 19. august
I går blev jeg vækket med fødselsdagssang og gaver af hele familien undtagen
Ida, som er på lejrskole ved Upernaviarsuk. Af Troels og Jens fik jeg et par dejlige
hovedtelefoner og af resten af familien en længe ønsket thermokande - en rigtig
Alfi, som nu pynter i vores køkken.
Om aftenen havde vi gæster - Magnus og Bolette, Jakobine og Arne samt Kirsten
la Cour. Vi fik en pragtfuld middag med hummersuppe og lammekølle, som bare
var perfekt tilberedt. Snakken gik fint - ikke mindst takket være Arnes historier,
og stemningen var i det hele taget fin. Jeg fik sørme også en thermokande af Kirsten
og Ole - sådan en til at tage med usd i fjeldet - en bog om østgrønlandske
amuletter af Magnus og en CD med de fire tenorer af Jakobines. De gik ved et tiden.
I dag har vi slappet af. Troelses fod er betydeligt bedre, og han løber allerede
rundt igen uden krykkestokke. Lisbeth ringede i går midt under middagen desværre
og sagde tillykke. Dejligt at høre hendes stemme. Vi er jo mest lige gamle.
Jens var til kollegiefest i går og kom hjem ved seks-tiden i morges efter at have
været fuld og kastet op. Mens han sov rusen ud havde der været knivdrama på
kollegiet - en udefra kommende havde stukket en ned - dog vist ikke alvorligt.
Julianehåb den 21. august
Der var kun en halv snes mennesker i kirke i går aftes. Helene var vendt tilbage
til sømandshjemmet - det var hende, der passede det sidste år, efter at det gamle
bestyrerpar var rejst. Hun skal passe det i bestyrerparrets 6 ugers ferie.
Ida kom hjem fra lejrskole i Upenaviarsuk - det havde åbenbart været ret kedeligt
- bl.a. var maden, som de selv havde købt ind sluppet op en dag for tidligt!
Jeg har fået skrevet en hel del på min bibelhistorie, hvilket er ganske spændende
for mig selv - om det så også vil være det for den grønlandske folkeskole er jo en
anden sag. Den er i hvert fald radikal i sit syn på skriften, hvis umiddelbare autoritet
forfatteren ikke er så meget for i forhold til det selv at tænke over og arbejde
med Bibelen.
Jeg arbejder først med en undervisningsvejledning, og er her i gang med de teologiske
overvejelser til hvert af de 12 hovedafsnit eller emnekredse. Bagefter
kommer så arbejdet med at tilrettelægge undervisningsforslag og lave elevhæfter
til de forskellige klasser. Så der er lang vej endnu. Jeg er meget spændt på, hvor
meget min kollega Jakobine vil og kan gå ind i projektet, men jeg er overbevist
om, at hun nok er bedre til at lave undervisningsplaner og -bøger end jeg selv er.
På et tidspunkt smider jeg de teologiske overvejelser i hovedet på hende og Magnus
og så må vi se, hvad de siger.
I går kom der en fax fra Mogens og Ingeborg med et kædebrev, der opfordrede
alverdens kvinder til at sende postkort til de stridende præsidenter i Kroatien og
Serbien med opfordring til fred. Kirsten kan ikke fordrage sådan noget.