læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

ede fødselsdagsbarnet med taler og sang. Maden var vegetarisk men ellers fortræffelig.
Torvald mente bestemt, jeg burde søge embede i Egeskov ved Fredericia, som
snart bliver ledigt efter en efter sigende meget upopulær præst. Jeg ved ikke, om
det lige er sagen, men tanken om at søge et andet embede i Danmark end Føns og
Omegn virker ikke længere så fremmed som før. Ferien har bl.a. nok betydet, at
vi er blevet klar over, at det måske ikke lige er sagen at vende tilbage til det
samme sted efter tre års fravær.
Tanken om at blive i Grønland er ikke aktuel i øjeblikket men kunne blive det i
form af en attraktiv og ikke mindst indflydelsesrig stilling i det grønlandske kirkeliv,
så meget afhænger af de kommende måneder. Det er egentlig ret spændende,
men på et eller andet tidspunkt er vi nødt til at tage en endelig beslutning.
Men her tilbage kommer vi nok ikke!
Mogens og Ingeborg rejste på ferie ved Husby Klit et par timer efter vi ankom
hertil i går eftermiddags. Men lidt efter ringede de og sagde, at nu kom de tilbage
med pizzaer - de syntes alligevel, det var for underligt ikke at få snakket og sagt
ordentlig farvel. Så vi spiste pizzaer, snakkede og drak rødvin i lange baner, hvilket
var pragtfuldt - og tænk at de kom tilbage - det var helt fantastisk. Jeg fik
endda lov til at læse indledningen til min roman op for dem, og det har jeg længe
glædet mig til.
Nu til morgen er de så kørt, og vi skal så småt til at tage os sammen til at tale
med banken, inden vi skal besøge farmor i eftermiddag. Ida har forgæves prøvet
at ringe til Lærke, som hun gerne ville besøge.
Rævebjerg den 24. juli
Jeg ringede i dag til vores sparekasse og bad om en låneforhøjelse på 20.000,
som jeg fik næsten på mit glatte ansigt i løbet af fem minutter. Det lettede en hel
del på vores økonomiske situation.
Så kørte vi Ida til toget i Fredericia. Hun skulle ned og besøge Lærke i Sønderborg,
hvor hun er nu. De kommer med hende i morgen engang, så får vi også
hilst på dem.
Ellers besøgte vi mor i Fredericia, efter at vi havde taget afsked med Mogens og
Ingeborg, Louise og Christoffer her til formiddag. Hun har det som sædvanlig
godt bortset fra sin sølle ryg og sin svigtende hukommelse samt efterhånden ret
nedsat hørelse. Men hun er jo trods alt 87.
Jeg ringede til de tre brødre og aftalte sammenkomst her på torsdag aften til fredag
middag. Det kunne de godt, ser det ud til, så det kan blive ganske hyggeligt.
Ellers har vi bare slappet af efter en hård aften, hvor vi først kom i seng ved 2tiden.
Rævebjerg den 26. juli
I går kørte vi en tur til Assens og derfra videre til Bøjden, hvor vi efter aftale traf
Ida, Lærke og Allan ved båden. Ida havde besøgt dem i Sønder-borg et døgnstid
til stor glæde for Lærke og Allan og da også for Ida. Vi kørte til Fåborg, hvor vi
nød en kop kaffe og en fadøl på strøget og fik hørt om Allans problemer med familien
og som enlig far. De snakker om at komme op og besøge os i efteråret. Jeg
kan smaddergodt lide Allan.
Det samme gælder Arne Sonne, der dukkede op om aftenen til et glas rødvin og
en god snak om hans problemer med sin gamle mor, der ikke vil flytte, mens Arne
gerne ville osv. Han døjer med sin nakke og noget der godt kunne ligne, men
vist ikke er Parkinsons.
193