læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

26
se – så længe er man faretruende, fordi man mangler et fast holdepunkt for sin
tilværelse. Efterhånden som man modnes, falder man til ro, og så kan man begynde
at virke, og ens liv kan bære rig frugt.
Jeg selv er som stjernekasteren. Den sprutter og hvæser hele sit liv og falder aldrig
til ro. Derfor dur den ikke til noget – den kan højst fascinere et kort øjeblik,
før den går ud, kastes bort og glemmes… Men smuk er den! Måske er nogle bestemt
til at være tændstikker – andre til at være stjernekastere. Nogle skal være
nonner – andre glædespiger – nogle skal være forskere – andre klovner. Måske er
vi lidt af hvert alle sammen. Livet er rigt og smukt og fuldt af glæde – det eneste,
der ødelægger det er, når stjernekasteren vil være tændstik og tændstikken vil
være stjernekaster.
Fiskenæsset den 13. maj
Tiden er præget af dårligt humør. Måske skyldes det, at vi nu i to uger ikke har
fået post. De havde glemt at sende den herned i onsdags! Måske skyldes det
sproget. Vi er faktisk handikappede i forhold til beboerne her. Jeg føler mig tit
latterliggjort af forskellige mennesker, der benytter sig af, at jeg ikke mestrer
sproget. Det gælder ikke mindst eleverne i skolen. Nu forstår jeg, hvorfor fremmedarbejdere
i Danmark betragtes i bedste fald med mild overbærenhed – som
børn. Jeg kan ikke fordrage at blive betragtet som et barn – det er virkelig en hård
prøvelse.
I dag kommer der heldigvis post. Vejret er meget smukt – stille og sol fra en skyfri
himmel. -2°.
Fiskenæsset den 27. maj
Hvalkød, hvalkød, hvalkød! I går sejlede jeg en tur rundt om øen med Isak, hans
kone og barn. Det var meget smukt, og jeg fik en enkelt edderfugl med hjem. Jeg
burde have haft flere. Da vi kom hjem var kajen fuld af menensker, som stod og
beundrede en pukkelhval, som Rosing havde skudt. Senere på aftenen blev den
slæbt over på øen, hvor den blev flænset. Vi var derovre og også nu i dag tog vi
derover med båden fuld af mennesker for at få fat i noget kød. Vi skar ca. 15 kg.
kød ud i store lunser – det var varmt endnu! Det var underligt at stå overfor sådan
en kæmpe. Man kunne næsten blive mæt bare af synet af alt det kød.
I eftermiddags kom to danske håndværkere og reparerede vores vandpumpe. Hydroforen
var utæt.
Jeg har de sidste par dage fået et par tilkendegivelser fra folk, som var glade for,
at jeg var præst her. Jeg er meget modtagelig for den slags. Og åbenbart meget
følsom overfor det modsatte…
Det er allerede nu de lyse nætters tid. vejret er meget smukt, og det er stadigvæk
ganske lyst nu kl. 23. Solen er lige gået ned.
Jeg har måttet købe en ny skrue til båden. Den kostede 675 kr.! Sikringerne
springer stadigvæk. Jeg må se at få fat i nogle originale. De hjemmelavede er for
bløde.
Jeg har skrevet prædikenen til pinsedag, men det er på høje tid at komme i gang
med den til 2. pinsedag om det levende vand. 13 Men lige nu er jeg for træt. Det
har været en lang dag.
Vi er så småt begyndt at lægge det huslige arbejde i faste rammer. jeg har udarbejdet
et skema med arbejdsfordeling og tider – nu må vi prøve at overholde det.
Det er svært, for der sker næsten hver dag noget, der bringer uorden i det. Der
kommer gæster, eller der er flere kaffemikker etc. Men det er ellers et godt ske-