læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

230
den. Jeg holdt en pæn takketale til Magnus, som jo altid har været både imødekommende
og venlig overfor os.
I dag er det også smukt vejr. Kirsten skal til Hvalsø sammen med sygehuspersonalet
og fejre sankt Hans. Jeg bliver hjemme og holder gudstjeneste,
selv om der næppe kommer mange i det fine vejr.
Julianehåb den 28. juni
Vi var til en ganske dejlig kirkekoncert forleden, hvor forskellige grønlandske
kunstnere optrådte sammen med det lokale kor - det var især den unge sangerinde
Karina, der gjorde så stor lykke med sine to numre, at der for første gang i historien
blev klappet i kirken.
Lige i øjeblikket går Kirsten, Jakob og jeg med nogle forfærdelige planer om at
stikke af til Kenya, når vi kommer hjem i en månedstid. Vi er jo for så vidt husvilde
i den måned, og skal vi til at leje bil også, bliver det nemt ligeså dyrt som
de 20.000 turen koster foruden det løse. Men fire uger på Hotel Ocean View i
Mombassa lokker jo også for oplevelsens skyld, og det er sidste chance at få Jakob
med til børnepris. Dett skulle i givet fald være med afgang fra København
den 27. august og hjemkomst en måned senere.
Vi skal flytte ud herfra den 20. august, hvis flyttegodset skal nå at være hjemme
til den 1. oktober, som er vores indflytningsdag i Føns. Foreløbig har vi hentet en
turistbrochure om Kenya ind fra Internettet og bestilt diverse kataloger fra Danmark.
Larsen Rejser bl.a., som åbenbart er et af de kun tre-fire bureauer, der har
fundet ud af, at Internettet er en messe værd.
Nå, nu får vi se - vi har så vidt jeg husker før haft nogle store planer, og vi kan
sagtens komme på andre tanker. Der er jo også problemet med Bamse, som skal
passes et eller andet sted i den tid. Nemmest ville det være, hvis den kom ud for
en ulykke heroppe, men sådan leger vi jo heller ikke. Vi har altså hund, og det
må vi så finde os i!
Europamesterskabet i fodbold er ikke værd at skrive hjem om, så det undlader
jeg.
Julianehåb den 1. juli
Helikopteren, som skulle have fragtet mig til Alluitsup-paa og Saarloq til konfirmation,
kunne ikke flyve på grund af vejret, så jeg måtte ringe og forklare de berørte
bygder, at der ikke blev nogen konfirmation den dag - men måske i morgen.
Det rejste naturligvis et ramaskrig, så jeg rare menneske lod mig overtale til på
trods af vejret at hyre en båd og komme til konfirmaion. Jeg fik fat i Hans Gabrielsen,
organisten, som skulle med, Kaluusi samt Augusta Lund, som gerne ville
til Sydprøven.
Vi tog afsted kl. godt 10 og var i Sydprøven kl. halv tre efter at have trodset både
storm og is - og holdt konfirmation kl. 3. Man kan sige meget, men ventet med
længsel - det var jeg. Konfirmationen gik også godt, selv om jeg jo af gode grunde
ikke kendte konfirmanderne, og derfor en enkelt gang kom til at sige et forkert
navn.
Vi ilede videre til Saarloq hvortil vi ankom kl. halv otte og holdt konfirmation fra
otte til halv ti. Det gik også fint, og de synger pragtfuldt i Saarloq. Dejlig bygd,
tror jeg - efter hvad onde tunger påstår, fordi alle de onde enten har begået selvmord
eller er blevet dræbt på anden måde...
Kom hjem ved halv tolv tiden og så optagelse af EM-finalen på Wembley. Fortjent
tysk sejr.