læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

174
talte endda om Jonathan som hans efterfølger som biskop. Så ryger da den sidste
respekt for kirken, hvis ikke han forbedrer sig gevaldigt. Men kan alkoholisme
kureres? Det er i hvert fald nye toner - men glædelige.
Vi snakkede ved kaffen i dag om at flytte de danske gudstjenester til den nye kirke
- dels på grund af de dårlige kirkebænke - dels på grund af det dårlige orgel og
ikke mindst på grund af besparelsen i den dyre opvarmning af kirkerummet. Jeg
tror nok, jeg gør det - så må reaktionen komme som den vil. Nogle skal jo nok
blive sure af nostalgiske grunde. Nu får vi se.
Jeg må i øvrigt se at komme videre med bibelhistorien. Magnus spurgte efter den
i dag. Jeg tror, det vil være fint, hvis jeg laver de indledende teologiske manøvrer
og overvejelser, så Jakobine laver selve undervisningsmaterialet på grønlandsk.
Måske kan indledningen endda godt være på dansk.
Julianehåb den 4. april
Igen en strålende morgen med solskin og ikke alt for meget frost. I søndags var vi
på en pragtfuld fjeldtur i højfjeldssol og sne. Vi trimlede og kurede og slog kolbøtter
i sneen ned ad de lange skråninger ind imellem at vi tog solbad på varme
sneskråninger.
I dag og i morgen skal jeg undervise kolleger i EDB - Gud bedre det. De er
kommet hertil for at blive introduceret til den Canon Notebook, som Magnus har
indkøbt til alle præstegæld i Sydgrønland. Det skulle måske nok have været en
mere stationær maskine, men jeg fik ikke sagt ordentligt til eller fra, inden han
havde købt dem. Jeg tror, han søgte råd hos mig, men det var jeg ikke rigtig forberedt
på, så jeg sagde bare ok! Typisk. Nu må vi se at få det bedste ud af dem.
Så tossede er de jo heller ikke.
Kirsten fik 5.000 mindre i løn i denne måned end beregnet. Det var vist stadigvæk
hendes ferie sidste år, som hun åbenbart selv skal betale. En ulykke kommer
sjældent alene. Nu har vi skrevet til Amtssparekassen om at få et lån på 30.000
kr. Jeg har netop betalt sidste afdrag på mit studielån efter at have betalt 1409 kr.
hver måned i 14 år! Det bliver lige 236.712 kr., som jeg har betalt tilbage for et
studielån på 60.000 kr.!
Efter i et par måneder at have været »ovenpå« er Kirsten nu nede i en bølgedal
igen. Jeg tror, jeg skal til at være ligeglad - leve mit eget liv uden at gøre mit liv
og mit humør afhængigt af hendes. Men jeg må indrømme, at det er lidt træls
med disse ture op og ned - ikke mindst for hende selv. Nu har hun igen arrangeret
en hel masse, så det næsten har taget pusten fra os alle sammen - dvs ikke mig,
for jeg har forlængst besluttet, at jeg ikke vil have det mindste med hendes projekter
at gøre, fordi jeg ved, at de er utroværdige. De holder ikke, og ganske rigtigt
- nu sukker hun over alt det, hun forlængst har sagt ja til at gøre, men som
hun nu ikke længere orker så meget som at se på. Nu glæder hun sig bare til pensionen!
Det er slemt at se sin elskede i den grad leve på skrømt. Hun føler, at hun helt er i
sine følelsers vold - både når hun er »oppe« og når hun er »nede«, og jeg kan ikke
lade være med at spørge mig selv og vel snart også hende om, hvornår hun
egentlig er Kirsten - er sig selv - den person, der har ansvar for sit liv.
Jeg så en lang film om Søren Kierkegaard af Anne Wiwel, og den handlede selvfølgelig
netop om dette at tage sit liv på sig - sit ansvar - at være sig selv bekendt
som den man er og være sit liv bekendt sådan som det er. At leve i tilgivelsen,
sådan som det er vores lod som mennesker - vores eneste mulighed for ikke at
fortvivle over vores skæbne og vores skyld. Nej ikke den eneste mulighed - den
anden er at kaste sig i armene på dæmoner og dermed kaste ansvaret fra sig.