Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
politiske magthavere og hoffet hængt ud - med en klar distance til begge<br />
sfærer. Og hertil kom så oven i købet, at forestillingen helt uafhængigt af disse<br />
forhold i sig selv var en god historie med rige muligheder for at identificere sig<br />
med de implicerede parter - ikke mindst med forestillingens eneste helt i<strong>gennem</strong><br />
sympatiske person, Polly. Sammenstødet mellem penge og kærlighed,<br />
mellem nyttemoral og romantik er altid godt stof.<br />
Det skal have været digteren Jonathan Swift, der oprindelig satte Gay igang<br />
med sin opera. I et brev til Alexander Pope havde han i 1716 foreslået, at man<br />
burde overveje, hvad han kaldte »a Newgate Pastoral among the whores and<br />
thieves there«. Det blev Gay, der tog ideen op. Konstruktionen »Newgate<br />
Pastoral« er interessant - og karakteristisk. Umiddelbart lader det berygtede<br />
fængsel Newgate sig ikke forbinde med den litterære genre pastoralen. Det er i<br />
hvert fald et skærende sammenstød af forskellige verdener. Ligesom tiggere<br />
heller ikke normalt forbindes med operaen, således som det sker i Beggar' s<br />
<strong>Opera</strong>. Men det er jo netop sådanne modsætninger, operaen kom til at behandle<br />
- modsætninger som kunne sammenfattes i den helt overordnede modsætning'<br />
der g<strong>år</strong> som en rød tråd <strong>gennem</strong> handling, musik, persongalleri og<br />
morale: modsætningen mellem AT VÆRE og AT SYNES. Man kan således<br />
ikke give Roger Fiske ret, n<strong>år</strong> han i sin store monografi om engelsk teatermusik<br />
i det 18. <strong>år</strong>hundrede hævder, at »Gay's title seems irrelevant«14. Tværtimod<br />
forekommer titlen både vel<strong>gennem</strong>tænkt og relevant!<br />
Forestillingen blev en ubetinget succes. Den gamle floskel om at noget<br />
indtraf »i det rette øjeblik« må i sandhed siges at være dækkende her. En<br />
nærmest overvældende mængde af samtidige kilder beskriver, hvilken furore<br />
<strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> vakte: aviser, tidsskrifter, breve, erindringer, digterværker,<br />
pamfletter, viser, billeder osv.- allevegne understreges det forfriskende nye i<br />
Gay's opera og den begejstring, hvormed forstillingen blev modtaget. Naturligvis<br />
rejste der sig også enkelte kritiske røsteriS . Det faldt nogen for brystet, at<br />
man fremstillede umoralen så utvetydigt på scenen og gjorde forbrydere med<br />
umiskendelige forbilleder i virkeligheden til helte. Men sådanne røster druknede<br />
i mængden. Det vil føre alt for vidt her at citere fra dette omfattende<br />
materiale 16 .<br />
Her skal blot trækkes et enkelt, men vægtigt indlæg frem, nemlig Swifts<br />
meget udførlige analyse af forestillingen og dens modtagelse i The Intelligencer<br />
l7 , det irske sidestykke til tidens velkendte engelske moralske tidsskrifter,<br />
hvori Swift finder det »no unpleasam Speculation, to reilect a linIe upon thi s<br />
Dramatic Piece, so singular in the Subject and Manner, so much an original,<br />
15
Change language