Beggar's Opera gennem 250 år

Melodien er rent faktisk af fransk oprindelse (fra Le Sage's vaudeville Telemaque
fra 1715), således som Macheath forlanger det.
Den anden dans er fangernes dans umiddelbart før Macheaths store nedtur i
dødscellen, »A Dance of Prisoners in Chains, &c.« (3.akt, scene 12). Her er
mærkelig nok heller ingen musikangivelse. Imidlertid er der i anden sammenhæng
overleveret musik, som utvivlsomt har været brugt netop på dette sted
ved opførelserne i 1728. I Gay's sidste ballad opera, Achilles (ligeledes med
Pepusch som musikalsk medarbejder), trykt i 1733, bærer en af sangene kildeangiveIsen
»Beggar's Opera, Hornpipe«. Det må være den manglende fangedans:
hvad ellers skulle ærlige engelske tyve og småsvindlere danse end den
mest engelske af alle danse, den gamle traditionsrige folkelige Hornpipe. Det
har været af en vis virkning, når fangerne i lænker trådte dansen til en musik,
der ledte tanken hen på den landlige country dance. Her har vi måske ideen til
senere operaers store fangekor!
Sange:
Der er 69 sange i Beggar's Opera. Oprindelig var der kun 68, men i sidste
øjeblik, endnu mens node bilaget til første udgave var i trykken, blev der
åbenbart tilføjet endnu en, der som den eneste blev trykt inde i selve teksten
(»Our selves, like the Great, to secure a Retreat«, 3.akt, scene 11).39
Ved samtlige sange, med undtagelse af to, har Gay anført begyndelseslinjen
på den tekst, hvis melodi han har lånt. Den ene af undtagelserne er Pollys sang
i scenen med rivalinden Lucy, »Cease your Funning« (11,19). Den manglende
kildeangivelse hos Gay, kombineret med det forhold, at det ikke hidtil er
lykkedes nogen viseforsker at finde et forlæg for melodien, har ført til den
antagelse, at den er komponeret direkte med henblik på forestillingen. En
anden mulig forklaring er, at Gay har kendt melodien uden at være klar over,
hvor den kom fra. Hvorfor skulle han dog blandt 69 melodier låne de 68 og
lade en enkelt nykomponere?4o Dette synspunkt underbygges af den anden af
melodierne uden kildeangivelse, >>You'll think e'er many Days ensue« (11,14,
se nodeeksempel 4a).
Denne melodi må utvivlsomt have været kendt på Gay's tid. Det er nemlig
efter alt at dømme en variant af melodien Walsingham, som bl.a. optræder i to
forskellige udsættelser i Fitzwilliam Virginal Book af henholdsvis John Bull
(nodeeks. 4b) og William Byrd samt i en række lutvariationer af John Dowland.
41 Ydermere er det den samme melodi, som traditionelt er blevet brugt til
en af Ofelias sange i vanvidsscenen i Shakespeares Hamlet (IV akt, scene 5;
nodeeks. 4c), »How should I your true love know« - en tradition, som ganske
35