25.07.2013 Views

Beggar's Opera gennem 250 år

Beggar's Opera gennem 250 år

Beggar's Opera gennem 250 år

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Ikke desto mindre forblev Novembergruppe et vigtigt samlingssted for ekspressionistiske<br />

og andre radikale kunstnere i Berlin i tyverne, og fra 1924 blev<br />

gruppens musikfraktion et af centrene for den ny musik. Ved gruppens koncerter<br />

i Vox Haus i Berlin fik adskillige kammermusikalske værker deres første<br />

berliner-opførelse: Eislers klaversonate op. l, Weills Divertimento for orkester<br />

og mandskor samt hans strygekvartet op. 8, Hindemiths 2. strygekvartet m.fl.<br />

Et karakteristisk træk ved miljøet omkring Novembergruppe - ligesom omkring<br />

Der blaue Reiter - var mødet mellem repræsentanter for de forskellige<br />

kunstarter. Tilhørerne til gruppens koncerter var i meget høj grad malere,<br />

litterater, teaterfolk og billedhuggere, der selv kom fra gruppen. Hermed adskilte<br />

disse koncerter for ny musik sig fra flere af byens andre musikorganisationer,<br />

som i højere grad tiltrak de specielt musikkyndige.<br />

Ideologien bag gruppens arbejde fremg<strong>år</strong> af det manifest, som blev udsendt<br />

kort efter grundlæggelsen i 1919, hvori det bl.a. hedder: » ... vi mener, at vores<br />

fornemste pligt er af al vor energi at bidrage til den moralske genopbygning af<br />

det unge Tyskland ... vi kræver ubegrænset udtryksfrihed ... vi føler os unge,<br />

frie og rene. Vores pletfri kærlighed tilhører et ungt, frit Tyskland, og vi vil<br />

kæmpe mod ethvert bagstræv og reaktion ... «61. Det er nye toner i en tid, hvor<br />

mange kunstnere ellers var præget af angst og undergangsstemning, og hvor<br />

man dyrkede kaos og barbari i en verden, man måtte opfatte som splintret eller<br />

totalt brudt sammen.<br />

Det var i disse kredse, Weill bl.a. hentede sin åndelige næring i <strong>år</strong>ene forud<br />

for samarbejdet med Brecht. Han har næppe engageret sig meget i gruppens<br />

mere politisk prægede arbejde; i tyverne gjaldt Weills revolutionære engagement<br />

ikke så meget samfundet som det gjaldt operaen!62 Det er dog i denne<br />

forbindelse værd at minde om, at Weill i 1947 var blandt underskriverne på en<br />

protestnote, rettet mod House Committee on Un-American Activities, der på<br />

denne tid blandt andre afhørte Hanns Eisler og Bertolt Brecht.<br />

Som antydet ovenfor var samarbejdet mellem Brecht og Weill ikke problemfrit.<br />

Omkring Dreigroschenoper fungerede det vel endnu, selvom Weill måtte<br />

revidere nogle af sine tidligere synspunkter ganske betydeligt. Et udsagn som<br />

det følgende, der stammer fra 1926, ligger meget langt fra Brechts teaterteorier,<br />

som de giver sig udslag i Dreigroschenoper:<br />

»Erst die restlose Verschmelzung aller Ausdrucksmittel der Biihne mit allen<br />

Ausdrucksmittel der Musik ergibtjene Gattung gesteigertsten Theaters, die wir Oper<br />

nennen«63.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!