You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
semplarer af en række af de værker,<br />
der var blevet udgivet af Universal i<br />
Wien, men som han ikke selv havde<br />
medbragt til USA.<br />
66. Nummereringen følger lommepartirurudgaven<br />
af Dreigroschenoper (Philharmonia<br />
nr.400, VE 14901). Samtlige<br />
Brechts tekster, der er sat i musik, er<br />
minutiøst registreret i Joachim Lucchesi<br />
og Ronald K.Shull, Musik bei<br />
Brecht, Berlin (DDR), 1988.<br />
67. The Kurt Weill Foundation for Music,<br />
New York; udsender to gange <strong>år</strong>ligt et<br />
meget indholdsrigt Kurt Weill Newsletter.<br />
De to vigtigste værkfortegnelser er<br />
Kim H.Kowalke, Kurt Weill in Europe,<br />
Michigan 1979 og David Drew, Kurt<br />
Weill: A Handbook, London 1987.<br />
68. I John Rockwell, »WeiJ]'s <strong>Opera</strong>tic Reform<br />
and its Context« (i Kim H. Kowalke,<br />
A New Orpheus, New Haven<br />
and London 1986) forsøges Weills operaproduktion<br />
fra de tidligere traditionelle<br />
værker til de sene Broadway musicals<br />
betragtet under en fælles synsvinkel.<br />
69. William W.Austin, Music in the 20th<br />
Century, N.Y. 1966, s. 499<br />
70. Hermann Danuser, Die Musik des 20.<br />
]ahrhundert (Neues Handbuch der Musikwissenschaft,<br />
ed. Carl Dahlhaus, bd.<br />
7, Laaber 1984), s. 119. Også en sammenligning<br />
af Weill artiklerne i femte<br />
udgave af Grove' s Dictionary og The<br />
New Grove taler sit tydelige sprog.<br />
7l. Brechts Hauspostille, Berlin 1927, genudgivet<br />
i Band 4 der Bibliothek Suhrkamp,<br />
Franf.a.M., 1983. Brechts melodier<br />
heri er behandlet i Hans Martin<br />
Ritter, »Die Lieder der 'Hauspostille'.<br />
Untersuchungen zur Brechts eigenen<br />
Kompositionen und ihrer Auffiihrungspraxis«<br />
(i: Bertolt Brechts<br />
'Hauspostille': Text und kollektives Lesen,<br />
hrsg. Hans-Thies Lehmann u.<br />
Helmut Lethen, Stuttgart 1978, s.<br />
204ff.)<br />
72. Brecht Archiv BBA 249/53-9, gengivet<br />
i Brecht Liederbuch, ed. Fritz Hennenberg,<br />
Berlin 1984, s. 36.<br />
73. Diimling, Lasst euch nicht verfiihren, s.<br />
133<br />
74. David Drew i Kurt Weill: A Handbook<br />
London 1987, s. 203.<br />
75. DiimJing, op.cit. s. 134<br />
76. Drew, op.cit., s. 203<br />
77. Brechts musik i Brecht Liederbuch, op.<br />
cit., s. 32-35. I en lang artikle i Kurt<br />
Weill Newsletter 6/2, 1988 diskuterer<br />
Kim H. Kowalke hvor i stykket denne<br />
sang oprindeligt hørte hjemme, og<br />
hvorvidt det var Polly eller Lucy, der<br />
skulle have sunget den.<br />
78. Brechts musik i Brecht Liederbuch, op.cit.,<br />
s. 36-4l.<br />
79. Gengivet i Bertolt Brecht. Gedichte II<br />
1913-1927, Unveroffentliche und nicht<br />
in Sammiungen erhaltenen Gedichte,<br />
Suhrkamp 1960.<br />
Det var Brecht selv, der gav anvisning<br />
på, hvilke sange han ønskede udeladt<br />
af senere udgaver af Hauspostille. Foruden<br />
»Lied der drei Soldaten« gled<br />
bl.a. også to af de fem Mahagonnysange<br />
ud.<br />
80. I regissørens arbejdsmanuskript optræder<br />
på dette sted sangtitlen »Maria,<br />
Fursprecherin der Frauen«, altså en<br />
oversættelse af Kiplings originale titel.<br />
Indtil kort før premieren var det meningen,<br />
at Lucy skulle have sunget hele<br />
denne sang i 2. akt som svar på Macheaths<br />
forsikring om at han ikke er gift<br />
med Polly.<br />
Af dette arbejdsmateriale fremg<strong>år</strong> også,<br />
at der var planer om at bruge Kip<br />
Jings Barrack Room Ballad, The Ladies,<br />
i Dreigroschenoper, 2. akt (hos<br />
Brecht: Ballade von den Ladies med begyndelseslinjen<br />
»kh hatte meine Zeit<br />
und nutzte sie«). Digtet beretter om<br />
fortællerens dyrekøbte erfaringer med<br />
de mange kvinder, han har elsket i forskellige<br />
dele af verden (omkvæd: »An'<br />
I learned about women from 'er«.)<br />
Sangen ville have passet fint ind i Drei-
Change language