Beggar's Opera gennem 250 år

49. I 1943 forsøgte Joseph Aufricht (manden
bag den oprindelige opførelse af
Dreigroscherwper i 1928) at bringe Weill
og Brecht sammen med henblik på en
produktion af Schweyk. I 1944 var der
planer om, at Weill skulle skrive musik
til Der gute Mensch von Sezuan, og
så sent som i 1947 var der påny kontakter
mellem Brecht og Weill i forbindelse
med Schweyk og et svensk filmprojekt
vedrørende Dreigroscherwper.
De økonomiske sider af samarbejdet
mellem Brecht og Weill er behandlet i
John Fuegi, »Most Unpleasant Things
with The Threepenny Opera: Weill,
Brecht, and Money« i Kim H.Kowalke
(ed.), A New Orpheus. Essays on Kurt
Weill. New Haven og London 1986.
Som det fremgår af titlen er det ikke
elskværdigheder denne artikel har at
berette om Brechts økonomiske transaktioner!
50. Hele spørgsmålet om Brechts udvikling
fra desillusioneret krigsmodstander
til teoretisk funderet marxist er
indgående beskrevet i J. William Saxtorph,
Brechts politiske engagement,
Kbh. 1982
51. Kritikken i tidsskriftet Rote F ahne
4.9.1928, signeret »-er-«, var muligvis
skrevet af Brechts foretrukne komponist
efter samarbejdet med Weill,
Hanns Eisler.
52. Die Musik, december 1928
53. Bertolt Brechts Dreigroschenbuch,
Frankfurt am Main 1960, s. 187
54. Citeret efter Bertolt Brechts Dreigroschenbuch,
op.cit. s. 194
55. Th. W. Adorno, Den ny musiks filosofi,
da. udg., Kbh. 1983 s. 122.
56. Noteret af Hans Bunge, bl.a. gengivet i
Brechts Dreigroscherwper, ed. Werner
Hecht, suhrkamp taschenbuch 2050,
Frankfurt am Main 1985, s. 134 ff.
57. En spændende diskussion af forholdet
mellem Dreigroschenoper og Dreigroschenroman
findes i Walter Benjamin,
»Acht lahre« (1935), gengivet i Bertolt
Brechts Dreigroschenbuch, op.cit. s. 187
ff.
58. I denne forbindelse kan man minde
om, at samtlige foreliggende pladeindspilninger
af Dreigroscherwper kun indeholder
sangene; af indlysende kommercielle
grunde er dialogen helt udeladt.
Dette befordrer naturligvis opfattelsen
af sangene som løsrevne hits.
For at råde bod på dette skrev Brecht i
1930 en række korte forbindende tekster,
som også indgår på den kendte
indspilning fra 1958 med Lotte Lenya
som kunstnerisk leder (stereoversion,
CBS S 66239 og CBS 77268).
59. Carl Dahlhaus, »Zur Verfremdung in
der Dreigroschenoper« i Bertolt Brecht!
Kurt Weill Die Dreigroscherwper. Igor
Strawinsky The Rake's Progress. Time,
Materialen, Kommentare, hrsg. A
Csampai u. D.Holland, Hamburg
1987, s. 115
60. Dokumentarische Neuausgabe ved Klaus
Lankheit, Miinchen 1965 og 1979.
61. Oversat efter Otto Friedrich, Before
The Deluge. A Portrait of Berlin in the
1920's, London, 1972, s.154.
62. Novembergruppes bredde viser sig deri,
at den fra o. 1925 i sin musikfraktion
kunne rumme såvel Hanns Eisler som
Kurt Weill.
63. Kurt Weill, »Busonis Faust und die
Erneuerung der Opernform«, citeret
efter Kurt Weil. Ausgewiihlte Schriften,
suhrkamp taschenbuch 285, Frankf.a.M.,
1975, s. 31.
64. Otto Friedrich karakteriserer ham
uelskværdigt således: »den store frihedselsker,
der til sidst - med et
østrigsk pas, en schweizisk bankkonto,
en vesttysk forlagskontrakt - vendte
tilbage til sit eget statsunderstøttede
teater i Stalins østtyske koloni«! (Before
the Deluge, op. cit. s. 265)
65. David Drew (Kurt Weill: A Handbook,
London 1987 s. 9) beretter om, hvordan
det mere irriterede end glædede
Weill, da Lotte Lenya bragte ham ek-