You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
lykkelige udgang. Uden for teatret, i de optrædendes dagligdag, har det udviklet<br />
sig til en tragedie. Ved stykkets begyndelse fremst<strong>år</strong> Guy Jones som redningsmanden,<br />
fordi han kan træde ind i de mange nye roller - populær og<br />
vellidt af alle. Ved premieren, i slutningen af skuespillet, er alt gået galt for<br />
ham. Med eller uden egen skyld er han blevet hvirvlet ind i det provincieIle<br />
miljøs problemer både på det ydre og på det indre plan, og han st<strong>år</strong> nu foragtet<br />
og forhadt af alle. Da tæppet er gået ned efter slut sangen i <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> og vi<br />
har hørt publikums beherskede applaus, foretager de medvirkende de obligatoriske<br />
lettelsens omfavnelser; herefter g<strong>år</strong> alle hurtigt hver til sit, og Guy st<strong>år</strong><br />
alene tilbage på scenen mens han affører sig Macheaths kostume og trækker i<br />
sit grå hverdags-jakkesæt.<br />
Ayckbourns stykke handler altså om forholdet mellem illusion og virkelighed,<br />
den glatte overflade og den indre ruin, mellem »at synes« og »at være«.<br />
Præcis det samme som <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> - nu blot omsat til vores egen tid.<br />
Ayckbourns budskab er vel, at den d<strong>år</strong>skab og umoral hos de bedrestillede,<br />
som vi morer os over hos Gay, fordi den foreg<strong>år</strong> for <strong>250</strong> <strong>år</strong> siden, den rammer<br />
pludselig os selv. Den er lige så fremtrædende og lige så nærværende nu som<br />
dengang. Der er paralleller mellem Walpoles London anno 1728 og den engelske<br />
provinsby anno 1984. Korruptionen og umoralen er den samme.<br />
Man kan sige - for at blive i <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong>-terminologien - at Ayckbourns<br />
brug af <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> er en form for fremmedgørelseseffekt. Hver gang en<br />
scene fra <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> indlægges, g<strong>år</strong> tilskuerne lidt på afstand og betragter<br />
personernes situation så at sige udefra. I kraft af <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> distancerer<br />
publikum sig et øjeblik fra sit engagement i Ayckbourns handling og reflekterer<br />
over den. Og det er jo netop formålet med ethvert Verfremdungs middel.<br />
I modsætning til Brecht og Latouche digter Ayckbourn ikke videre på John<br />
Gay's gamle stof eller omformer det. Han bruger det helt uforfalsket - citateller<br />
collageagtigt. Men han bruger det med samme motiv som Brecht: til at<br />
beskrive mindre flatterende sider af det borgerlige samfunds væsen.<br />
6. Mslutning<br />
Gennem mere end <strong>250</strong> <strong>år</strong> har Gay's geniale blanding af underholdning og satire<br />
i beretningen om de hemmelige forbindelser mellem øvrigheden og underverdenen<br />
vist sig levedygtig. Enhver af de mange versioner og bearbejdelser lever<br />
og virker i spændingsfeltet mellem fortid og nutid: de er alle et produkt af på<br />
den ene side det oprindelige forlæg og på den anden side deres egen tids<br />
7')
Change language