You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
lede den. På dette tidspunkt var Ellington vel en af de mest ansete og efterspurgte<br />
jazzmusikere i USA. Efter de legendariske <strong>år</strong> i natklubben The Cotton<br />
Club i New York i begyndelsen af 30'erne havde han turneret overalt, og fra<br />
begyndelsen af 40'erne - i <strong>år</strong>ene forud for <strong>Beggar's</strong> Holiday - stammer et<br />
betydeligt antal af hans berømteste indspilninger. Det kan måske på denne<br />
baggrund ikke undre, om Ellington tog lidt let på opgaven med at komponere<br />
sange til en musical. I hvert fald hævder Billy Strayhorn, at mange af melodierne<br />
var komponeret i forvejen og blot blev justeret, så de passede til den<br />
foreliggende tekst. Om så var, er det jo i god overensstemmelse med traditionen<br />
fra <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong>. Det er da heller ikke fra <strong>Beggar's</strong> Holiday, eftertiden<br />
har hentet de mest mindeværdige Ellington hits.<br />
Flere af dem er nu ikke så ringe endda. >>rake love easy« (nodeeks. 11),<br />
sunget af The Cocoa Girl i l. akt kan nok stå mål med andre Ellington melodier<br />
103 .<br />
Det samme gælder det Credo, som Careless Love (alias Fi1ch) synger lidt<br />
senere: »I Wanna grow up to be bad. I don't wanna be sweet and win some, I<br />
wanna go wrong and sin some. And be bad!« (nodeeks. 12).<br />
Det er sandsynligt, at en analyse af den komplette tekstbog med tilhørende<br />
partitur til Latouches og Duke Ellingtons <strong>Beggar's</strong> Holiday ville give et klarere<br />
billede af værkets kvalitet. Det er vel også sandsynligt, at en sådan ville vise et<br />
værk, som isoleret betragtet næppe var den største opmærksomhed værd.<br />
Dette ændrer dog ikke ved det faktum, at <strong>Beggar's</strong> Holiday indtager en interessant<br />
plads i det, man kunne kalde <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong>-receptionen i dette <strong>år</strong>hundrede,<br />
og den viser nok engang det gamle stofs utrolige bærekraft og evne til at<br />
skabe en brugbar referenceramme.<br />
5. A Chorus of Disapproval<br />
Den meget produktive engelske dramatiker Alan Ayckbourn (f. 1939) er vel<br />
nærmest et engelsk sidestykke til vores egen Leif Panduro. Hans emne er<br />
middelklassen - både dens overflade og det, der gemmer sig under overfladen<br />
og først kommer frem, n<strong>år</strong> skallen krakelerer. Nok skriver han lystspil, men<br />
der er i høj grad alvor bag løjerne. Moral, kærlighed og vederhæftighed er<br />
fremtrædende temaer i hans stykker.<br />
Det gælder også A Chorus of Disapproval. På overfladen er stykket en harmløs<br />
komedie om en lidt ynkelig amatørteatertrup fra provinsen, som er i færd<br />
med at instudere John Gay's <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong>. Det tager tid. Skuespillerne kan<br />
73
Change language