Beggar's Opera gennem 250 år

del A Documentary Biography, N. Y.
1954 s. 309.
32. The Critical Works of John Dennis, ed.
E.N. Hooker, Baltimore 1939, vol I, s.
382-393
33. Citeret efter Otto Eric Deutseh, op.
eit., s. 35f
34. Pope hareelIerer her over musikkens
inddeling i afsnit uafhængigt af tekstdeklamationen.
35. Alexander Pope, The Dunciad, Book
IV, l. 45-60
36. Charles Burney, A General History of
Music (1789), ed. Frank Mercer, N.Y.
1957 bd.2 s. 986
37. Frank Kidson, The Beggar's Opera. Jes
Predecessors and Successors, Cambr.
1922, s. 76; William E. Sehultz, Gay's
Beggar's Opera. lts Cantent History &
Influence, New Haven 1923, s.331.
Begge bygger de nok deres oplysninger
på William ChapelI, Popular Music
of the Olden Time, London 1859, reprint,
N.Y. 1965, bd. 2 s. 675. The
Nf!W Gr(!Ve (bd.3, »Ballad Opera«)
meddeler lakonisk, at ouverturen bygger
på en melodi, som var »known by
everybody as Walpole or the Happy
Clown«.
38. Melodiens forekomst i dansk tradition
er behandlet i Torben Krogh, Ȯldre
dansk Teatermusik«, Musikhistorisk
Arkiv, I, Kbh. 1931, s. 59 ff.
39. Nodebilaget til førsteudgaven blev,
som det var tidens skik, trykt fra kobberplader;
den tilføjede sang i teksten
er derimod trykt med en træblok, hvilket
tydeligt kan ses af nodebilledet;
jvf. førsteudgaven s. 53 sammenholdt
med det afsluttende nodebilag, læg G
og H).
40. Melodien er blandt Beethovens Zwolj
Schottische Lieder (WoO 156) som
»Cease your Funning«. Beethovens
forlæg må altså også være Beggar's
Opera; hvordan det gør den »skotsk«,
er ikke rigtig til at forklare! Men det
viser, at hvor melodien end stammer
fra, så er det her som i så mange andre
tilfælde anvendelsen i Beggar's Opera,
der har gjort den udødelig.
41. Fitzwilliam Virginal Book, eds. Fuller
Maitland and W. Barclay Squire, Dover
Publieations 1963, bd. I s. I og s.
267. The Collected Lute Music of John
Dmvland, eds. Diana Poulton and Basil
Lam, London u.å., s. 204.
42. Jvf. Peter J. Szeng, The Vocal Sangs in
the Plays of Shakespeare. A Critical History,
Cam br. Mass., 1%7 s. BI ff.
43. De vigtigste kilder til hovedparten af
disse oplysninger er Chapell og
SehuItz, op. eit.
44. Sangen og dens udløbere er behandlet i
Harold Gene Moss, »Popular Musie
and the Ballad Opera« i Journal of the
American Musicological Society, XXVII
3, 1973, s. 365-382.
45. Melodien indgående behandlet i Chapell
(op.eit.) og The Traditional Tunes
ofChildBallads, 4 bd. Prineeton 1959-
1972,
46. Se nærmere i Percy ASeholes The Oxford
Companion to Music, Ninth Edition,
London 1960 s. 365 og 628.
47. Titlen stammer egentlig fra en samling
i to bind, udgivet af Henry Playford i
1682 og 1684 med titlen Wit and
Mirth, An Amidote against Melancholy.
D'Urfey overtog en del af Playfords viser
foruden titlen, men tilføjede en
lang række nye viser til allerede kendte
melodier.
48. F.eks. anfører Sehultz (op.eit.) l. vers
af samtlige oprindelige tekster i de tilfælde,
hvor han har kunnet finde dem.
I et eneste tilfælde, sang 111,13 >}fom
Tinker's my true love« angiver han de
to første og de to sidste linjer af verset
og udelader de to midterste. Intensiv
forskning har fundet frem til, at de
udeladte linjer lyder således:
»For of all the young men he has the
best luek,
All the day he will Fuddle, at night
he will-«
Det har været for stærkt for en musikforsker
i dronning Victorias England!
79