You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ikke deres roller. De småskændes og driller hinanden; nogen irriterer ligefrem<br />
hinanden. De optræder præcis som de amatører de er. Den der forsøger at<br />
holde sammen på det hele, er instruktøren, en waliser med større ambitioner<br />
end at være instruktør for denne gruppe. En parodi på den fallerede professionelle<br />
teatermand. Alt g<strong>år</strong> galt; den ene efter den anden af skuespillerne bliver<br />
fornærmet og forlader truppen. Hver gang en rolle på denne måde bliver ledig,<br />
træder stykkets hovedperson og »antihelt« - den jævne middelklasserepræsentant<br />
- Guy Jones til og overtager rollen. Det starter med Crook-finger'd Jack,<br />
der har en replik i hele stykket, og ender med hovedrollen Macheathl. Til sidst<br />
lykkes det at få stablet en slags forestilling på benene, ikke mindst takket være<br />
Guy; premieren finder sted med rimelig succes, og Ayckbourns stykke er slut.<br />
Brudstykker fra <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> g<strong>år</strong> som en råd tråd <strong>gennem</strong> skuespillet,<br />
hvor de naturligvis indg<strong>år</strong> som prøver forud for premieren. Her er tale om<br />
ordrette og nodetro citater fra Gays opera.<br />
I denne ydre handling indfletter Ayckbourn en handling, som drejer sig om<br />
kærlighed, korruption og afdækning af ulykkelige skæbner og brådne kar.<br />
Konkret drejer det sig dels om en lokal byggeskandale, som involverer flere af<br />
teatergruppens medlemmer, dels om Guy Jones' affære med både instruktørens<br />
kone (som spiller Polly Peachum) og en af de andre skuespillere (Macheath<br />
overfor Polly og Lucy). Hele denne side afhandlingen sættes i relief af og<br />
kommenteres af uddragene fra <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong>. Hvert eneste citat fra Gays<br />
opera bliver en slags kontrapunkt til handlingen i Ayckbourns stykke. Hvad<br />
personerne siger eller synger i deres egenskaber af medvirkende i <strong>Beggar's</strong><br />
<strong>Opera</strong> fungerer som kommentarer til deres egen nutidige livssituation. Uden et<br />
meget nøje kendskab til <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> - endda ned i detaljerne g<strong>år</strong> hele denne<br />
side af Ayckbourns skuespil tabt. Med et sådant kendskab opst<strong>år</strong> et fint samspil<br />
mellem <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> fra 1728 og middelklasse-moralen anno 1984: <strong>Beggar's</strong><br />
<strong>Opera</strong> belyser Ayckbourns nutid, og omvendt belyser Ayckbourns nutidige<br />
handling <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong>. Begge dele løftets så at sige af hinanden.<br />
Som bekendt ender <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong> som ren farce: trods falskhed, sveget<br />
kærlighed, korruption og udbytning ender det hele med en benådning af skurken<br />
og en lystig sang med tilhørende dans:<br />
»But think af this Maxim, and put off your sorrO'W,<br />
The wretch af to-day may be happy to-morrO'W. «<br />
Den kynisme, der fra Gay's hånd ligger i denne slutning f<strong>år</strong> en særlig funktion<br />
og tilspidsning, n<strong>år</strong> den ukommenteret danner afslutning på A Chorus af Disapproval.<br />
På fiktionens plan, hvor de medvirkende spiller roller, f<strong>år</strong> vi den<br />
74
Change language