You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
kedet sig til de italienske operaer nu morede sig herligt til John Gay's forestilling<br />
- så at sige på den anden side af gaden.<br />
Der er mange hentydninger til italiensk opera i Beggars <strong>Opera</strong>: forestillingens<br />
titel; ouverturen (som der gøres rede for i det følgende); indledningens<br />
ironiserende bemærkninger; de mange metaforer i løbet af forestillingen; den<br />
absurde slutning med digterens indgriben i handlingen, hvorved Macheath<br />
benådes; hentydningerne både i indledningen og i Pollys og Lucys skænderi til<br />
et berømt skænderi for åbent tæppe mellem to af de store prima donna'er,<br />
Cuzzoni og Faustina; det forhold, at der overhovedet synges - ikke store da<br />
capo arier, men gængse viser for det meste af folkelig herkomst; koloraturerne i<br />
et par af sangene; det undertiden svulstige sprog med de vidtløftige æresbegreber<br />
lagt i munden på ludere, tiggere og landevejsrøvere - alt sammen er det på<br />
en eller anden måde rettet mod den seriøse opera.<br />
Det er ovenfor blevet vist, hvordan Gays stykke kan forstås som politisk!<br />
social satire og som satire over den italienske opera. Men det indeholder også et<br />
tredje element, som ofte glemmes: elementet af moralitet. En opførelse, som<br />
ikke også tager hensyn til dette, vil uvægerligt blive ligegyldig; handlingen skal<br />
tages for pålydende, og fremstilles som en rørende og spændende historie om<br />
forhold og konflikter mellem mennesker. Hvis man glemmer dette aspekt og<br />
udelukkende indtager en ironisk distance til selve stykkets handling, bliver det<br />
først for alvor antikveret. Det 18. <strong>år</strong>hundredes moralister har stadig noget at<br />
sige, selvom »sproget« er et andet.<br />
Musikken i <strong>Beggar's</strong> <strong>Opera</strong><br />
Musikindslagene i Beggars <strong>Opera</strong> omfatter ouverture, to danse samt 69 sange.<br />
Det er aldrig rigtig blevet klart, hvem der egentlig har ansvaret for musikken.<br />
Titelbladet til førsteudgaven fra 1728 nævner intet komponistnavn; her hedder<br />
det blot » ... to which is added, the MUSICK Engrav'd on COPPERPLA<br />
TES ... «, og der sigtes til nodebilaget med sangene i enstemmig notation. Tredje<br />
udgave fra 1729 er mere oplysende: » ... The Third Edition: with the Ouverture<br />
in Score, the Songs and the Basses (The Ouverture and Basses Compos' d<br />
by Dr. Pepusch) ... «. Der er altså ingen tvivl om at ouverturen er komponeret<br />
og sangene arrangeret af den lærde Johann Christoph Pepusch (1667-1752). De<br />
færreste vil vel i dag give Dr. Charles Burney ret, n<strong>år</strong> han i sin musikhistorie<br />
fra <strong>år</strong>ene 1776 til 1789 fremhæver netop Pepusch's bassteI1)mer; i forhold til<br />
»the wild, rude, and often vulgar melodies« er - ifølge Burney - disse bas stemmer<br />
»so excellent that no sound contrapuntist will ever attempt to alter<br />
31
Change language