Beggar's Opera gennem 250 år

Som det fremgår stammer melodierne i grupperne A, B og D i alt væsentligt fra
tidens gængse samlinger af skillingsviser, ballader og andre populære melodier.
Hovedkilderne for John Gay synes at været tre af disse samlinger: John
Playfords The English Dancing Master, der siden sin første fremkomst i 1651 var
udkommet i 18 mere eller mindre udvidede udgaver til og med 1728; Thomas
D'Urfey's Wit and Mirth, or Piils to Purge Melancholy i seks bind med ikke
færre end godt 1100 sange (1719-20);47, og endelig William Thomsons Orpheus
Caledonius fra 1725 med en lang række skotske folkelige sange. Mange af disse
viser cirkulerede også som enkeltstående flyvebladstryk (»skillingsviser«), så
også det publikum, der ikke havde råd til de dyre samlinger, havde rig mulighed
for at lære sangene at kende. Melodierne var sjældent noteret på flyvebladene;
når det gik vidt, kunne der være et par stiknoder, som rent mnemoteknisk
kunne minde køberen om, hvilken melodi den pågældende vise »gik på«.
De store samlinger derimod havde fuldt udskrevne melodier.
Flyvebladenes og visesamlingernes antal samt de talrige udsættelser af melodierne
for fløjte, violin, cembalo m.m. peger på, at der var et udbredt marked
for sådanne viser. I hele dette meget store repertoire er der lidt for enhver
smag, fra de mest vulgære, erotiske viser til mere forfinede kærligheds- og
hyrdeviser. Det er fortrinsvis fra den grovere del af repertoiret, Gay henter sine
forlæg - enkelte af dem så vulgære, at end ikke senere tiders Beggar's Operaforskere
har kunnet få sig til at citere de oprindelige tekster! 48 Når man skal
vurdere denne side af Ballad Opera traditionen, skal man ikke glemme, at
grænserne for anstændighed i forbindelse med det erotiske tydligvis var nogle
andre i det 18. århundredes England end i vore dage. Det erotiske vid havde en
lang tradition bag sig, og D'Urfeys efter vores begreber undertiden næsten
pornografiske vers har næppe virket anstødelige den gang. Ellers ville en moralist
som John Gay ikke have draget dem ind i sin forestilling.
Det er netop fra D'Urfeys samling med den karakteristiske titel, de fleste af
sangene i Beggar' s Opera stammer. Om disse piller har været lige så effektive til
at udrense melankoliens vædsker af kroppen som dem, man kunne købe på
apoteket, kan vi ikke vide; men de har utvivlsomt været behageligere at indtage!
Hvis Gay har ejet disse seks bind, har han her haft et bredt udsnit af hele
den engelske visetradition fra midten af 1500-tallet til sin egen tid med melodier
af navngivne og unavngivne komponister og tekster af en lang række
digtere, inclusive D'Urfey selv - vel at mærke et udsnit, som ikke bestod af
rarieteter, der var indsamlet hos »angivere« i fjerne landlige afkroge, men som
var kendt og sunget og spillet i brede kredse.
4.7