Beggar's Opera gennem 250 år

»Barrack-Room Ballads«. Som det hedder hos Kipling-forskeren Charles Carrington
i indledningen til hans udgave af Kiplings ballader:
»What the proletarian soldier, rootless in India as in London, thought of war and
empire is here displayed in working-class language, the aspect of Kipling's art that
made so profound an effeet upon Bertolt Brecht in Mother Courage and The
Threepenny Opera. It is Rudyard Kipling, not Bertolt Brecht, who says in more
than one ballad »M ake love not war«84.
Kipling er utvivlsomt den unge Brechts vigtigste digteriske forbillede ved siden
af Frank Wedekinds ballader og den anonyme tyske markedsvise, den såkaldte
»Bankel-sang«. Kiplings sprogbrug, hans solidariske afbildning af London
Cockney'en, hans evne til næsten aforistiske formuleringer og hans satiriske
men samtidig medfølende skildring af soldaterlivet tiltrak Brecht allerede i
årene inden denne kom til Berlin. Tyske Kipling oversættelser var tidligt i
Brechts besiddelse, og i årene i Berlin forud for arbejdet med Dreigroschenoper
forsynede hans medarbejder Elisabeth Hauptmann ham med oversættelser af
Kiplings digte. Blandt Brechts mange ufuldførte projekter var faktisk også en
planlagt tysk Kipling udgave. En sådan blev imidlertid ikke til noget, når man
ser bort fra et par digte, som i Brechts bearbejdelse blev udgivet enkeltvis i
forskellige tidsskrifter i Berlin; det gælder netop de to digte, som spiller en
rolle for Dreigroschenoper, »Mary, Pit y Women« og >>rhe Ladies«.
Det er ikke blot gennem direkte citater, Brecht står i gæld til Kipling. Også
mange af de engelske navne, der optræder spredt i produktionen, stammer fra
Kipling - ja, man kan vel sige, at hele Brechts »billede« af den angelsaksiske
verden i høj grad har sit udspring i hans læsning af Kiplings digte og prosa.
Georgie, Benares, Surabaya, Bilbao, Johnny osv. er alle sammen navne, der
findes rundt om i Kiplings forfatterskab. Det er i denne forbindelse værd at
bemærke, at de to eneste navne i Dreigroschenoper, som ikke er overtaget fra
Beggar's Opera, Mackie og Brown (for Macheath og Lockit) netop er navne på to
personer, som Brecht lader have haft en fælles soldaterfortid i et »Kiplingsk«
Indien. Macheaths kælenavn Mackie findes ydermere i Kiplings digt »Love-O­
Women«.
Selvom et par Kipling sange, som vi har set, i sidste øjeblik gled ud af
Dreigroschenoper, var der således al mulig grund til på plakaten at anføre
Rudyard Kiplings navn på linje med Villons.
Brechts brug af stof fra Kipling viser tydeligere end noget, hvordan han
formåede at lade sig inspirere af de mest forskelligartede temaer og ideer,
ganske uden hensyn til disses oprindelige anvendelse; ideologisk set stod den