27.07.2013 Views

Kapitel 4

Kapitel 4

Kapitel 4

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

De analytiske redskaber<br />

___________________________________________________________________________<br />

very delicate statement of register realisation, because particular fields, modes, personal and<br />

functional tenors of discourse are actualised by particular selections from the functional systems.<br />

429<br />

Selvom Gregory her ikke bygger på Martins genrebegreb (men på den registermodel,<br />

der refereres ovenfor), er hans fasebegreb baseret på ’metafunktionel konsistens’ og<br />

derfor relevant og kompatibelt med genrebaserede fremgangsmåder (dvs. han arbejder<br />

med metafunktionel konsistens på tværs af et tekstafsnit, determineret af leksikogrammatiske<br />

markører).<br />

Faseanalyse kan udføres på forskellige niveauer, således at sekundære faser f.eks.<br />

kan genkendes inden for primære faser. Gregory hævder, at man kan skelne mellem<br />

sådanne primære, sekundære og måske endda tertiære faser.<br />

What is recognized as a phase in a discourse depends on the delicacy of the analysis which is<br />

itself relatable to the purposes of the analyst. If the description is not very delicate the discourse<br />

may be seen to consist of only a few phases; as the delicacy of the multifunctional<br />

analysis is increased it is often possible to discern phases and transitions within the less delicately<br />

discerned phases. This flexibility is, I suggest, an advantage rather than a disadvantage,<br />

particularly in the analysis of complex discourses. 430<br />

Faserne kan desuden optræde rekursivt, 431 således at en række metafunktionelle valg<br />

kan gentages på strategiske steder i løbet af diskursen. Gregorys fasemodel er også<br />

blevet anvendt af klasserumsforskere, der arbejder i en etnolingvistisk tradition. Især<br />

i Green og Weades undersøgelser er de fasale enheder næsten ækvivalente med<br />

Christies og Gregorys faser. De to systemers strukturelle enheder kan sammenlignes<br />

som i nedenstående tabel. Den afgørende forskel på de to systemer er, at analysen<br />

af makrogenren hos Christies omfatter en multifunktionel lingvistisk analyse på alle<br />

strukturens niveauer.<br />

Fasebegrebet har relevans i nærværende undersøgelse. De lingvistiske analyser i kapitel<br />

6-17 vil belyse, hvorledes registervariation på primært og sekundært faseniveau<br />

bidrager til konstruktionen af elementer, som igen bidrager til undersøgelsesområdets<br />

skematiske struktur som særlig curriculumgenre. Faser kombineres, ikke i et lineært<br />

forhold, men i rekursive mønstre som dynamisk arbejder hen mod opfyldelsen af pædagogiske<br />

mål.<br />

Green og Weade Christie (1989, 1994, 2000)<br />

(1987, 1990)<br />

Makrogenre<br />

Timer Genre<br />

Time Element<br />

Faseenhed Fase<br />

Instruktionel sekvens Udveksling (Exchange)<br />

Interaktive enheder Træk (Move)<br />

Meddelelsesenhed Sætning (clause)<br />

Tabel 8 Kortlægning af timestrukturen i Christies og Green og Weades systemer<br />

429 Gregory 1985:127. Her citeret efter Love:1998:50.<br />

430 Gregory 1985:127. Citeret efter Love 1998:50<br />

431 Jfr. Gray 1998 i følgende afsnit afsnit.<br />

129

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!