Kapitel 4
Kapitel 4
Kapitel 4
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Afhandlingens optik<br />
___________________________________________________________________________<br />
1. Noget som skal udveksles: Enten information eller ting og serviceydelser<br />
2. Roller der er forbundet med udvekslingsrelationerne, enten give eller kræve.<br />
På baggrund af disse to udvekslingsvariabler og –roller defineres fire grundlæggende<br />
ytringsfunktioner dvs. de fire grundlæggende typer af taletræk, som deltagere i en<br />
interaktion kan foretage for at indlede en dialog. 514<br />
Rolle Noget der udveksles<br />
Information Ting og serviceydelser<br />
Give meddelelse tilbud<br />
Kræve spørgsmål krav<br />
Tabel 11 Grundlæggende ytringsfunktioner<br />
Systemerne MOOD og MODALITY realiserer som nævnt ovenfor på leksikogrammatisk<br />
niveau de fire grundlæggende ytringsfunktioner: Meddelelse, spørgsmål, tilbud og<br />
krav/befaling. Halliday parrer hver af de fire grundlæggende indledende ytringsfunktioner<br />
med en ‘forventet/ønsket’ responsfunktion. Denne er verbal eller non-verbal.<br />
(nik, skuldertrækning). Disse forventede responsfunktioner udgør således anden del<br />
af ytringsparret. Og eftersom der jo altid er mulighed for at få et svar, der ikke forventes<br />
(jfr. også CA) indfører Halliday hvad, han kalder ’discretionary alternatives’.<br />
Disse alternative svar er differentieret som enten positive (støttende) eller negative<br />
(konfronterende). Positiv respons aktiverer konsensus og enighed. For eksempel er<br />
det at godtage en meddelelse eller besvare et spørgsmål begge støttende taletræk.<br />
Negativ respons aktiverer uenighed eller manglende føjelighed. For eksempel er det at<br />
nægte at svare på et spørgsmål eller helt at afvise det en form for konfrontation.<br />
Betegnelserne støttende/konfronterende foretrækkes frem for CAs betegnelser foretrukket/forventet<br />
osv. som jo antyder at der er tale om en generel hyppighed i konversationen.<br />
Her drejer det sig ikke om at måle hyppighed/brud på hyppighed. Betegnelserne<br />
støttende/konfronterende angiver hvilke konsekvenser disse funktioner har<br />
for samtalens forløb. Positiv (støttende) respons har således en tendens til at afslutte/afrunde<br />
en udveksling, mens negativ (konfronterende) respons ofte er efterfulgt<br />
af supplerende taletræk, hvor svarerne måske kræver yderligere forklaringer eller<br />
retfærdiggørelser af det sagte.<br />
De grundlæggende typer har hver især en svarækvivalent: godtagelse (acknowledgement),<br />
svar (answer), accept (acceptance) og indvilligelse (compliance) samt et<br />
”skønsmæssigt alternativ.” De tolv primære ytringsfunktioner, der bliver resultatet opsummeres<br />
i Tabel 12 herunder:<br />
I modsætning til andre teoretiske fremstillinger af ytringsfunktioner, er det afgørende<br />
for den socialsemiotiske tradition at forbinde denne diskursstruktur såvel til konteksten<br />
som til grammatikken. 515 Hallidays teori om dialogen udgør derfor et fremskridt i forhold<br />
til f.eks. CA og Speech Function Theory.<br />
514 Halliday 1994:69.<br />
515 Jfr. pragmatikken og jfr. Halliday 1994:69; Eggins & Slade 1997; Ventola 1987, 1988.<br />
172