Kapitel 4

More documents

Recommendations

Info

Afhandlingens optik ___________________________________________________________________________ 1. Noget som skal udveksles: Enten information eller ting og serviceydelser 2. Roller der er forbundet med udvekslingsrelationerne, enten give eller kræve. På baggrund af disse to udvekslingsvariabler og –roller defineres fire grundlæggende ytringsfunktioner dvs. de fire grundlæggende typer af taletræk, som deltagere i en interaktion kan foretage for at indlede en dialog. 514 Rolle Noget der udveksles Information Ting og serviceydelser Give meddelelse tilbud Kræve spørgsmål krav Tabel 11 Grundlæggende ytringsfunktioner Systemerne MOOD og MODALITY realiserer som nævnt ovenfor på leksikogrammatisk niveau de fire grundlæggende ytringsfunktioner: Meddelelse, spørgsmål, tilbud og krav/befaling. Halliday parrer hver af de fire grundlæggende indledende ytringsfunktioner med en ‘forventet/ønsket’ responsfunktion. Denne er verbal eller non-verbal. (nik, skuldertrækning). Disse forventede responsfunktioner udgør således anden del af ytringsparret. Og eftersom der jo altid er mulighed for at få et svar, der ikke forventes (jfr. også CA) indfører Halliday hvad, han kalder ’discretionary alternatives’. Disse alternative svar er differentieret som enten positive (støttende) eller negative (konfronterende). Positiv respons aktiverer konsensus og enighed. For eksempel er det at godtage en meddelelse eller besvare et spørgsmål begge støttende taletræk. Negativ respons aktiverer uenighed eller manglende føjelighed. For eksempel er det at nægte at svare på et spørgsmål eller helt at afvise det en form for konfrontation. Betegnelserne støttende/konfronterende foretrækkes frem for CAs betegnelser foretrukket/forventet osv. som jo antyder at der er tale om en generel hyppighed i konversationen. Her drejer det sig ikke om at måle hyppighed/brud på hyppighed. Betegnelserne støttende/konfronterende angiver hvilke konsekvenser disse funktioner har for samtalens forløb. Positiv (støttende) respons har således en tendens til at afslutte/afrunde en udveksling, mens negativ (konfronterende) respons ofte er efterfulgt af supplerende taletræk, hvor svarerne måske kræver yderligere forklaringer eller retfærdiggørelser af det sagte. De grundlæggende typer har hver især en svarækvivalent: godtagelse (acknowledgement), svar (answer), accept (acceptance) og indvilligelse (compliance) samt et ”skønsmæssigt alternativ.” De tolv primære ytringsfunktioner, der bliver resultatet opsummeres i Tabel 12 herunder: I modsætning til andre teoretiske fremstillinger af ytringsfunktioner, er det afgørende for den socialsemiotiske tradition at forbinde denne diskursstruktur såvel til konteksten som til grammatikken. 515 Hallidays teori om dialogen udgør derfor et fremskridt i forhold til f.eks. CA og Speech Function Theory. 514 Halliday 1994:69. 515 Jfr. pragmatikken og jfr. Halliday 1994:69; Eggins & Slade 1997; Ventola 1987, 1988. 172
De analytiske redskaber ___________________________________________________________________________ Ytringsfunktioner Initiation Positiv (støttende) respons 173 Negativ (konfronterende) respons give --- ting og serviceydelser tilbud accept forkastelse kræve – ting og serviceydelser befaling indvilligelse nægtelse give ---- information meddelelse godtagelse modsigelse kræve – information spørgsmål svar undvigelse Tabel 12 Ytrings- og responsfunktioner 516 Den indbyggede interaktivitet i dialogen opstår af den antagelse at ytringsroller positionerer både den talende og den potentielle svarer. Hallidays begreb om ytringsroller implicerer, at vores valg af respons er begrænset af/forudsat i det indledende taletræk. Hver gang talere påtager sig en rolle, tilskriver de også den lyttende en rolle. Hver gang en talende indleder en interaktion, placeres den lyttende i en rolle som svarer. Even these elementary categories already involve complex notions: giving means ’inviting to receive’ and demanding means ’inviting to give’. The speaker is not only doing something himself; he is also requiring something of the listener. Typically therefore, an ‘act’ of speaking is something that might more appropriately be called an ‘interact’; it is an exchange in which giving implies receiving and demanding implies giving in response. 517 Denne ’dialogiske,’ dynamiske bestemmelse af interaktionen hos Halliday danner grundlag for det interpersonelle system APPRAISAL, som vil blive beskrevet i næste afsnit. Dette system finder komplementaritet mellem Hallidays bestemmelse af interaktivitet i dialogen og Bakhtins dialogisme. Hallidays redegørelse kan desuden opfattes som en omfortolkning – i funktionelt-semantiske termer – af CA’s ytringspar (adjacency pair). Men Halliday udvider såvel CA og Speech Function Theory ved at forbinde denne diskursstruktur både til konteksten (det, der foregår i den dialogiske situation) og til grammatikken (modussystemet). Forbindelsen mellem ytringsfunktion og kontekst går ud på, at den sociale rolle, som deltagerne indgår i sætter rammerne for de ytringsfunktioner de har adgang til, når de interagerer med visse andre. For eksempel er ’lærerrollen’ en social rolle, der giver adgang til alle indledende ytringsfunktioner i samtalen med eleverne, mens elevens sociale rolle er begrænset både med hensyn til hyppighed og med hensyn til de typer ytringsfunktioner som anvendes i samtalen med læreren og de andre elever. Forbindelsen mellem den sociale kontekst og de lingvistiske valg udtrykkes som sagt i de enkelte valg af modus. Disse valg kan imidlertid være både kongruente og inkongruente. I første tilfælde er der en umarkeret forbindelse mellem den diskursive funktion og den grammatiske form, f.eks. spørgsmål/interrogativ, kommando/imperativ. f.eks. vil det kongruente valg af modus til en meddelelse være en deklarativ sætning. I materialet ses ofte en såkaldt ’tagged declarative’ hvor den deklarative sætning efterfølges af et íkke/ikke også, hvorved det jo bliver et spørgsmål og derved ’svækkes’ som deklarativ (i hvert fald er der mulighed for det, når læreren gør det! 516 efter Halliday 1994:69. 517 Ibid: 68.
Page 1 and 2:
4.1 Indledning Kapitel 4 De analyti
Page 3 and 4: De analytiske redskaber ___________
Page 53: De analytiske redskaber ___________
show all

Kapitel 4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?