Kapitel 4

Afhandlingens optik
___________________________________________________________________________
Det er en god demokratisk taktik.
Jeg skal prøve på at gøre det selv engang imellem,
undtagen når jeg har ordet.
At der er tale om en metaforik begrundes i, at Dinas lange ytringskompleks ikke indeholder
nogen information, som eleverne ikke er bekendt med. De snakker ikke fordi
de er uvidende om, at det er bedst at markere og tale én ad gangen. De vil sandsynligvis
heller ikke i fremtiden ophøre med at snakke af hensyn til lærerens aldrende
ører. Ytringen er ikke en information men en holdningstilkendegivelse. Efter flere runder
med lignende metaforik kommer ’informationen’ (Time 3:Agenda:31)
(…) I skal tie stille
I må ikke snakke så meget indbyrdes.
Schhh
Denne holdningstilkendegivelse er dog også inkongruent (interpersonel grammatisk
metaforisk), skønt mindre implicit, idet Dina vælger to modaliserede deklarativer til at
udtrykke en konkret opfordring.
4.14.3 Mere om AFFECT
Affektuel positionering involverer negative eller positive følelsestilkendegivelser. Disse
kan udtrykkes
* ved hjælp af mental processes (elske, hade, glæde, kede)
* i form af circumstances (ofte Manner, Quality)
* i form af Epithets 541 (glad, bedrøvet)
* i nominaliseringer (glæde, frygt ; dog kun når følelsen har et ’ophav’, f.eks.’Jeg
blev grebet af stor frygt’).
En affektuel positionering involverer desuden et ’ophav’, dvs. der er nogen, der tager
ansvar for den holdningsmæssige værdiytring. Det kan være et ’jeg’, den skrivende/talende
selv, men det kan også være den skrivende/talende tager ansvaret for
den, der siges at ’bære følelsen: I don’t feel alone vs. ’they dont feel alone’. White
kalder de to ytringsformer for henholdsvis ‘authorial’ og ‘non-authorial.’ For begge
ytringsformer gælder det, at de har en specifik retorisk funktion i forhold til en modtager/læser
af ytringen. Affect-ytringer har en retorisk funktion, idet de forøger at
skabe et interpersonelt bånd med læseren, som går ud på at få læseren til at forstå
eller i det mindste sympatisere med den følelsesmæssige ytring. Når elever i Stellas
multietniske klasse skriver om de gamle i en storfamilie
’They don’t feel alone and isolated’
er dette en Affect-ytring, som har en funktion i elevens argumentation for storfamilien.
Men den er også en holdningsmæssig ytring som – alene ved at blive bragt på
banen - intertekstuelt - retter sig mod moderne kærnefamilie-baserede samfund,
541 Jfr. Halliday 1994:184. Epithets er i traditionel grammatik adjektiver, men de er en særlig
gruppe i SFG, hvis funktion er at kvalificere kernen i en nominalgruppe. En Epithet kan både
have en eksperientiel og en interpersonel betydning (glad/blå).
186