Kapitel 4

Afhandlingens optik
___________________________________________________________________________
4.15 To sprog – to metoder?
SFL er en grammatik, som beskriver det engelske sprog, og som grundlæggende opbygger
sin sprogbeskrivelse på den engelske sætning (clause). Dette kunne betyde
vanskeligheder i analysen af det danske materiale, som omfatter både talt og skrevet
sprog. Mine betænkeligheder ved at implementere den engelske sprogbeskrivelse på
det danske materiale har dog været begrænsede. Det har især to grunde:
Først og fremmest er slægtskabet mellem de to sprog udpræget stor for en semantisk
analyse, der er socio-kulturelt begrundet. For det andet er det genremæssige felt,
dvs. den kulturelle kontekst, det samme: Klasserumstekster om skrivning. Der er dog
enkelte problemer, hvis løsning jeg kort vil skitsere i det følgende afsnit. I 2001 kom
den første beskrivelse af dansk på grundlag af SFL, Andersen m.fl. Sproget som resurse,
herefter SSR) Denne beskrivelse har – dog uden at argumentere for dem i bogen
– foretaget en del ændringer i forhold til Hallidays sprogbeskrivelse. For min analyse
har disse ændringer dog ikke haft væsentlig betydning. Det største problem for
min analyse har været de danske forslag til oversættelse af SFL-begreber. De har været
så stort et problem for denne første formidling af SFL på dansk i et konkret praksisfelt
som skrivepædagogik, at jeg, efter mange og lange overvejelser og forsøg på
at minde veje og mellemveje, har valgt at anvende Hallidays begreber i deres engelske
ordlyd. Begreberne skal naturligvis oversættes. Men problemet med en oversættelse
er at finde udtryk, der som Hallidays ligger tæt på almindelig sprogbrug;
f.eks. centrale kategorier som circumstance, participant, enhancement, som direkte
oversat betyder ’omstændighed, deltager, forbedring’. Disse begreber kan selv elever
i børnehaveklassen lære og forstå. Jeg iagttog i mine observationer i de australske
klasser, at netop begrebernes udspring af dagligsproget var en stor pædagogisk gevinst
for lærer og elever. I den danske oversættelse er disse begreber blevet til ’cirkumstantiale,
participant og cirkumstantion’, en oversættelse, som efter min mening
gør det vanskeligt for både lærere og elever at se, hvorfor én vanskelig grammatik
skulle være bedre en en anden!
På den anden side kan det være svært i en sammenhæng som en PhD-afhandling at
præsentere en teori og en metode ved hjælp af både hverdagsbegreber og de oversatte
begreber. Det er i hvert fald et synspunkt, der har været stærkt fremme hos de
personer, som uden kendskab til SFL har læst mine første udkast til afhandlingen.
Hvornår taler jeg om klassens deltagere og processer som ’virkelige’ størrelser og
hvornår indgår begreberne i min grammatiske analyse? SSR oversætter ’interrogative
adjunct’ med udtrykket ’Spørgeadjunkt’. 558 Er dette læreren? Eller er det en grammatisk
kategori?
Jeg har derfor valgt at udsætte oversættelsesproblematikken til en efterfølgende formidlingsopgave.
Herefter vil jeg redegøre for de få valg, jeg har foretaget i forhold til
den danske sprogbeskrivelse i SSR.
558 Andersen m.fl. 2001:50.
196