Kapitel 4

Afhandlingens optik
___________________________________________________________________________
Behavioral processes udgør, ifølge Halliday 560 en hybridform mellem material og mental
processes, og at disse især er genkendelige, fordi de på engelsk ofte bruges i present
continuous tense, eller med Halliday ’present in present’. Selvom det ikke er muligt
ad den vej at genkende behavioral processes, vil jeg hævde at denne procestype
er uundværlig i en tekstanalyse. Netop behavioral og existential processes vil vise sig
at være værdifulde i en litterær tekstanalyse, hvor fortælletekniske forhold mestres
akkurat i valg af processes der topologisk ligger på grænsen mellem bevidsthed og
virkelighed. også i en klassesamtale, hvor der tænkes og overvejes og tales om tekster,
i hvilke der også tales og overvejes. I SSR har man i stedet valgt at specificere
de øvrige process-grupper for at dække behavioral processes’ funktion. Dette er muligt
at følge definitionerne på sætningsniveau mens det bliver langt vanskeligere og
meget abstrakt på tekstniveau. Behavioral og Extistential processes derimod har i
deres topologiske grænseposition akkurat den blandingsfunktion og dermed den ambivalens,
som er et særkende ved sproget.
iii. Genre
SSR har desuden valgt at tage udgangspunkt i sætningen, mens tekstanalysen i en
meget kort præsentation udvikles på grundlag af registerbegrebet. Denne afhandlings
analyse har brug for mere udviklede tekstanalytiske redskaber; jeg bygger på Martins
genrebegreb udviklet med inspiration i Bakhtins genrebegreb og kritisk diskursanalyse.
De to angrebsvinkler afspejler således de to grene i SFL, som blev diskuteret i
kapitel 3.
iv Appraisal
I denne første omfattende præsentation af en beskrivelse af dansk som SSR er, er det
semantiske niveau endnu meget nødtørftigt fremstillet. Men det største problem er
her igen oversættelsen. De danske begreber er i forhold til de engelske konnotativt
snævrere, hvilket gør dem svære at anvende i praktisk analyse. Begrebet evaluering
er desuden problematisk, fordi evaluation i genrepædagogikken er udtryk for en fase i
en narrativ genre. I stedet for at finde en dansk løsning på problemet nu og her, har
jeg som sagt valgt udsætte oversættelsesproblematikken og at bibeholde de engelske
begreber gennem hele afhandlingen.
4.16 Resumé
Tre analysesystemer der anvendes i den lingvistiske analyse af SPIF makrogenren er
beskrevet i dette kapitel. Disse tre systemer vil blive brugt i de næste kapitler til at
belyse den måde som lærer og elever organiserer deres bidrag til samtalen (mode),
den måde de konstruerer verden på, på baggrund af det emne, der arbejdes med
(field) og den måde de konstruerer deres indbyrdes forhold på når de forholder sig til
materialet i denne pædagogiske kontekst (tenor).
Skønt de tre metafunktioner vil blive analyseret i hvert sit kapitel arbejder de jo samtidigt
i materialet. Theme, transitivitet og konversationsstruktur bidrager på samme
tid til hele genren i dens forløb og i dens sigte mod særligt pædagogiske mål.
560 Halliday 1994:107; Eggins 1994:
198