Kapitel 4

De analytiske redskaber
___________________________________________________________________________
fag. På gymnasieniveau 423 er der derimod mig bekendt endnu ikke foretaget nogen
undersøgelser af curriculum makrogenrer. 424
Christie anvender Martins genrebegreb i beskrivelsen af faglige genrer i undervisningssammenhæng
og udvikler 425 begrebet curriculum genre. Hun understreger desuden
vigtigheden af at identificere så mange curriculum genrer som muligt
(...) because of the requirement felt by those of us working in education to be able to develop
a means of describing and explaining the different text types or genres children need to learn
in a culture. That is to say, we need both to account for where the various genres come from
and to explain how they are motivated linguistically. In order to do the former, we need to
invoke notions both of context of situation and of context of culture. In order to do the latter,
we need to be able to demonstrate how the linguistic features that realise given genres are
patterned, changing in response to the requirements of the different elements of their schematic
structures. 426
Martins genremodel anvendes både til at identificere det genrestrukturelle potentiale
karakteristisk for særlige faggenrer og den skematiske struktur som konkrete genrer
består af i en uddannelsesinstitution. Den måde lærere realiserer det strukturelle potentiale
på i deres valg af faser, belyser vigtige træk ved deres pædagogiske stil.
Christies identifikation af curriculum genrer ‘the Morning News’ og ‘Writing Planning’,
som er gennemgående i grundskolen i Australien, er suppleret af hendes identifikation
af en række curriculum makrogenrer, som er ‘pakker’ af faglige genrer eller curriculumgenrer
der er organiseret ud fra længere planlægningsprincip. Med betegnelsen
macrogenre bygger Christie videre på Martins genreteori, hvor genrer kan optræde i
kombinationer for at opfylde ’makro’- formål. 427
Med anvendelsen af genrebegrebet, forstået som en trindelt, målorienteret aktivitet
på en pædagogisk diskurs, opnår Christie at belyse vigtige træk ved denne diskurs.
For det første er hun i stand til at identificere den pædagogiske aktivitets trindeling i
dens forløb på tværs af den faglige cyklus og med indhold af såvel valgfri som obligatoriske
strukturelementer. For det andet giver hun en klar fremstilling af distinktive
registre som institutionaliserede lingvistiske valgmønstre. For det tredje kan hun med
disse beskrivelser af genrer og macrogenres belyse de sociokulturelle værdier der afspejles
og konstrueres i en pædagogisk diskurs.
Med et sådant funktionelt orienteret redskab, der er funderet i lingvistisk analyse, er
det muligt at beskrive såvel genreprocesserne og produktet på en systematisk måde.(figur
17)
423 I Australien kaldet ’senior secondary.’
424 Christie gør selv opmærksom på, at grunden til dette er, at en sådan undersøgelse er langt
vanskeligere på grund af de store elevers langt større viden og der med også langt større indflydelse
i undervisningen.
425 Christie 1989, 1994, 1997, 2000.
426 Christie 1989:60.
427 ‘Genre agnates’ Martin 1992:560.
127