Kapitel 4

De analytiske redskaber
___________________________________________________________________________
Ytringsfunktioner Initiation Positiv
(støttende)
respons
173
Negativ
(konfronterende)
respons
give --- ting og serviceydelser tilbud accept forkastelse
kræve – ting og serviceydelser befaling indvilligelse nægtelse
give ---- information meddelelse godtagelse modsigelse
kræve – information spørgsmål svar undvigelse
Tabel 12 Ytrings- og responsfunktioner 516
Den indbyggede interaktivitet i dialogen opstår af den antagelse at ytringsroller positionerer
både den talende og den potentielle svarer.
Hallidays begreb om ytringsroller implicerer, at vores valg af respons er begrænset
af/forudsat i det indledende taletræk. Hver gang talere påtager sig en rolle, tilskriver
de også den lyttende en rolle. Hver gang en talende indleder en interaktion, placeres
den lyttende i en rolle som svarer.
Even these elementary categories already involve complex notions: giving means ’inviting to
receive’ and demanding means ’inviting to give’. The speaker is not only doing something himself;
he is also requiring something of the listener. Typically therefore, an ‘act’ of speaking is
something that might more appropriately be called an ‘interact’; it is an exchange in which
giving implies receiving and demanding implies giving in response. 517
Denne ’dialogiske,’ dynamiske bestemmelse af interaktionen hos Halliday danner
grundlag for det interpersonelle system APPRAISAL, som vil blive beskrevet i næste
afsnit. Dette system finder komplementaritet mellem Hallidays bestemmelse af interaktivitet
i dialogen og Bakhtins dialogisme.
Hallidays redegørelse kan desuden opfattes som en omfortolkning – i funktionelt-semantiske
termer – af CA’s ytringspar (adjacency pair). Men Halliday udvider såvel CA
og Speech Function Theory ved at forbinde denne diskursstruktur både til konteksten
(det, der foregår i den dialogiske situation) og til grammatikken (modussystemet).
Forbindelsen mellem ytringsfunktion og kontekst går ud på, at den sociale rolle, som
deltagerne indgår i sætter rammerne for de ytringsfunktioner de har adgang til, når
de interagerer med visse andre. For eksempel er ’lærerrollen’ en social rolle, der giver
adgang til alle indledende ytringsfunktioner i samtalen med eleverne, mens elevens
sociale rolle er begrænset både med hensyn til hyppighed og med hensyn til de typer
ytringsfunktioner som anvendes i samtalen med læreren og de andre elever.
Forbindelsen mellem den sociale kontekst og de lingvistiske valg udtrykkes som sagt i
de enkelte valg af modus. Disse valg kan imidlertid være både kongruente og inkongruente.
I første tilfælde er der en umarkeret forbindelse mellem den diskursive funktion
og den grammatiske form, f.eks. spørgsmål/interrogativ, kommando/imperativ.
f.eks. vil det kongruente valg af modus til en meddelelse være en deklarativ sætning.
I materialet ses ofte en såkaldt ’tagged declarative’ hvor den deklarative sætning efterfølges
af et íkke/ikke også, hvorved det jo bliver et spørgsmål og derved ’svækkes’
som deklarativ (i hvert fald er der mulighed for det, når læreren gør det!
516
efter Halliday 1994:69.
517
Ibid: 68.