Kapitel 4

More documents

Recommendations

Info

Afhandlingens optik ___________________________________________________________________________ Ytringsfunktion 1.Opfordring/ befaling 2. Tilbud 3.Meddelelse 4. Spørgsmål Kongruent sætningsmodus Inkongruent sætningsmodus imperativ moduleret interrogativ, deklarativ moduleret interrogativ imperativ, deklarativ deklarativ deklarativ med –tag interrogativ moduleret deklarativ 1. Spis! Kan du så spise pænt? Du må gerne tage to gange! 2. Vil du ha’ en øl til? Ta’ selv ’en i skabet Du tager én i skabet 3. Jeg tager en øl til Jeg tager en øl til, ikke? 4. Har du flere øl? Jeg gad vide om du har flere øl Tabel 13 Ytringsfunktioner:Kongruente og metaforiske (inkongruente) modusvalg Grammatisk form og diskursiv funktion er således ikke umiddelbart ækvivalente. En af implikationerne af dette er, at ytringsfunktionens diskursive mønster ikke bygger på grammatiske enheder (som sætningen) men på en diskursiv enhed. Den kendteste diskursive enhed er turskiftet: Al den tale, der produceres af en taler inden en anden taler kommer på banen. Men et taleturskift kan jo antage utallige talefunktioner. Halliday opstillede ytringsfunktionen som et særligt diskursivt analyseniveau, udtrykt i grammatiske mønstre. Disse to typer mønstre bygger på forskellige lingvistiske enheder. Grammatiske modusmønstre udtrykkes i sætninger. Halliday foreslår at de diskursive talefunktionsmønstre udtrykkes i taletræk (moves). Forholdet mellem taletræk og sætninger er et realiseringsforhold: Taletræk udtrykkes i sproget ved hjælp af sætninger, altså de diskursive enheder udtrykkes gennem grammatiske enheder. Selvom Halliday har identificeret taletræk som de enheder der udtrykker ytringsfunktioner, har han ikke diskuteret identifikationen af taletræk i detaljer. Det bliver opgaven her at identificere de taletræksformer der optræder i vores materiale. Hvor ytringsfunktioner ikke realiseres kongruent grammatisk (hvor f.eks. en befaling realiseres som en meddelelse) kan forklaringen findes ved at undersøge såvel tekst som kontekst (genre og register): When a mismatch between form and function takes place, the explanation of the mismatch is most likely to be found on the underlying planes of genre and register and the choices made on those planes. In other words, there must be a good reason for the mismatch, and the reason is likely to be semiotic. 518 518 At genren er en betydningsfuld kontekstfunktion i karakteristikken af talefunktioner på det diskurssemantiske niveau, se Christie 1989; Martin 1992; Eggins & Slade 1997; Ventola 1987:94. 174
De analytiske redskaber ___________________________________________________________________________ Eggins & Slade hævder, at enhver conversation structure på det diskurssemantiske niveau kan karakteriseres som en ytringsfunktion. Deres model er meget situationsspecifik, idet den jo er udarbejdet med henblik på at beskrive hverdagssamtale. Af den grund er den ikke så velegnet til beskrivelse af curriculum genres som f.eks. SPIF. Andre genrebaserede modeller, især Martins 519 og Ventolas beskriver samtalens organisation på det diskurssemantiske niveau med udgangspunkt i opstillingen af to former for netværk, dels en udvekslingsstruktur og dels et ytringsfunktionsnetværk. De forskellige taletræk i en udvekslingsstruktur bygger på ytringsfunktionsnetværket og henføres tilsvarende til de forskellige ytringsfunktionsklasser. Martins ytringsfunktionsnetværk præsenteres i figur 27 nedenfor. Den udbygger Hallidays ytringsfunktionstabel og tilføjer yderligere to ’opmærksomhedsformidlende’ ytringsfunktioner (’at hilse’ og ’at kalde’) samt en ’reaktions’funktion (udråb) attending calling greeting reacting negotiating giving exchanging 175 demanding goods & services initiating information responding to Figur 27 Ytringsfunktionssystemer Eftersom modus- og ytringsfunktionssystemerne klassificerer individuelle interaktioner, er der brug for netværket exchange structure for at kunne redegøre for hvordan disse interaktioner følger efter hinanden f.eks. i en currciulum genre. 520 4.13.2 EXCHANGE STRUCTURE Martins og Ventolas netværk over EXCHANGE STRUCTURE er anvendt hos Love (1998) og det er i store træk hendes fremstilling af netværket, som nærværende analyse bygger på. Martin og Ventola bygger på Berry (1981) hvis netværkssystem adskiller sig på afgørende punkter fra den nok mest kendte, nemlig Birminghamskolens 519 Martin 1992; Ventola 1987, 1988. 520 Martin 1992; Christie 1997; Love 1998.
Page 1 and 2:
4.1 Indledning Kapitel 4 De analyti
Page 3 and 4:
De analytiske redskaber ___________
Page 5 and 6: De analytiske redskaber ___________
Page 55: De analytiske redskaber ___________
show all

Kapitel 4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?