Kapitel 4

Afhandlingens optik
___________________________________________________________________________
4.12.1 Indledning
Når vi fokuserer på interpersonel betydning i tekstanalysen vælger vi at undersøge
registervariablen tenor. Med begrebet refererer Halliday 503 til rollestruktur: den række
socialt meningsfulde deltagerrelationer der eksisterer i en situation. Eggins 504 opdeler
disse rolleforhold i fire hovedområder: Statusrelationer, kontakthyppighed eller bekendtskabsniveau,
grad af følelsesmæssigt engagement og gruppetilhørsforhold.
Men den systemiske model registrerer ikke blot de forskellige dimensioner der impliceres
i social identitet. Den forsøger også at redegøre for, hvordan sproget bruges til
at afspejle og konstruere disse dimensioner. Der er fire grundlæggende lingvistiske
mønstre som aktiverer deltagernes sociale identiteter i en samtale. Disse mønstre
som fungerer på forskellige niveauer eller inden i forskellige lingvistiske enheder er 1.
grammatiske, 2. diskursiv semantiske og 3. genremæssige mønstre.
Grammatiske mønstre, som fungerer i de enkelte taletursskift, har at gøre med de
sætningsformer som deltagerne anvender. For eksempel med hensyn til om deltagerne
bruger deklarative, interrogative eller imperativiske sætninger.
Semantiske mønstre afdækkes i analysen af holdningsmæssige og ekspressive betydninger
i talen. Semantiske mønstre har ofte at gøre med leksikalske valg. De drejer
sig også om det holdningsmæssige sprog, som deltagerne anvender og den direkte/indirekte
måde de henvender sig til hinanden på.
Diskursive strukturmønstre fungerer på tværs af taletursskift og er således interaktionelle
og sekventielle. De viser hvordan deltagere vælger at handle over for hinanden i
form af talehandlinger eller –funktioner som f.eks. at ’kræve’, at ’udfordre’ at ’modsige’
eller ’støtte’, og hvordan deltagernes valg fungerer som en måde at opretholde
eller afslutte samtalen på.
Genrestrukturmønstre opbygger taleafsnit i ’fortællinger’ eller andre former for hensigtsmæssige
teksttyper. Opbygning af genrer i en samtale er også en måde at vise
sit tilhørsforhold på. Klassesamtale er et trivielt eksemplet på dette.
4.12.2.1 Analyse af semantiske og logikogrammatiske træk i elementer og faser
Forskellige genrer har forskellige leksikogrammatiske valg. Det betyder at realisationsmønstre
vil være forskellige på tværs af genrer.
Hver genre er opbygget af funktionelt relaterede faser, og det betyder, at de forskellige
faser vil have forskellige leksikogrammatiske mønstre. Realisationsmønstrene vil
således være forskellige fra fase til fase, måske ikke totalt forskellige, men forskellige
mønstre eller konfigurationer af leksis og grammatik.
Den semantiske og leksikogrammatiske analyse viser, hvordan teksttyper realiserer
særlige sociale formål; hvordan deltagerne og deltagerrelationerne er konstrueret;
hvordan teksten systematisk forholder sig til tekstuelle faktorer, og hvordan særlige
ideologiske positioner konstrueres og præsenteres. Denne sproglige analyse er et væsentligt
aspekt af genreanalysen; det er ikke nok blot at genkende genrens struktur.
503 1978:143.
504 Eggins og Slade 1997 der igen bygger på Martin 1992.
168