Kapitel 4

More documents

Recommendations

Info

Afhandlingens optik ___________________________________________________________________________ Martin identificerer fem typer som er eksperientielt orienterede: backchannel, check, clarify, confirm og rephrase. Backchannel (bch) træk har den funktion at få den lyttende til at følge den talendes synoptiske træk, eller at kommunikationskanalen er åben. Check er en måde at ’checke’ at modparten har forstået den talendes mening (eksperientielle). Opklaring (clfy) fungerer ligesom check-træk, men omfatter det at den talende opklarer det som er foregået umiddelbart før. Bekræfte (cf) checker også det, der netop er sagt ved at bekræfte den korrekte forståelse af informationen. Gentagelse (rpt) finder sted når en talende faktisk har hørt forkert og får den ’en gang til’. Disse dynamiske ’træk’ har en svarkomponent (bortset fra (back). Martin identificerer desuden tre Udfordringer (challenge (ch)). Disse er interpersonelle og især beregnet på at udsætte eller afbryde udvekslingen. Her et eksempel fra Love1998: K2 419 T Who do you think should be executed? K1 420 S Murderers cf 421 T Murderers ch 422 Of all kinds? K11 423 S Yeah K1+2 424 Not uh you know not accident murders cf 425 T Not accident murderers K1 426 S Only when it’s cold blood cf 427 T cold blood. 4.13.5 Ytringsfunktioner som svar/reaktion Tabel 16 viser yderligere reaktive valgmuligheder i ytringsfunktionsnetværket. Respons er ofte realiseret lingvistisk i form af ellipse. Respons er potentielt elliptisk afhængig af andre taleres taletræk. I denne undersøgelse vil der ikke blive foretaget yderligere subkategorisering af svarmulighederne. Dertil er klassesamtalen for stereotyp. Det kan f.eks. være meget vanskeligt at afgøre en elevs motiv for at svare ’ja’ på en lærers forbedrende taletræk. Er det begrundet i enighed, i føjelighed eller accept – eller er det blot et vanesvar uden større overvejelse. Ligeledes er det ofte umuligt at gennemskue om en lærer overhovedet svarer på/hører efter et elevindlæg med sit fatiske ’ja’. Nedenstående netværk vil derfor ikke være kodet i undersøgelsen, men indgå i tolkningen af den aktuelle udveksling. Talefunktion Diskursivt formål Kongruent form engagere vise vilje til interaktion minor: typisk ’ja’ registrere vise den talende gentagelse af den talendes opmærksomhed ord. Paralingvistiske udtryk som Hm, Aha føje udføre krav om ting ikke-verbal eller evt. og serviceydelser OK acceptere acceptere tilbudte ting og serviceydelser nonverbal eller ’tak’ være enig udtrykke støtte til Yes, positiv polaritet 182
De analytiske redskaber ___________________________________________________________________________ given information anerkende udtrykke viden om given information svare give den krævede information bekræfte give positivt svar på spørgsmål være uenig give negativt svar på spørgsmål ikke føje vise sig ude af stand til at føje en kommando tilbageholde vise sig ude af stand til at give den krævede information desavouere nægte at anerkende information modsige negere tidligere information udtryk for viden udfylde manglende strukturelementer Yes, positiv polaritet negere påstanden nv eller negation af kommando negativ elliptisk deklarativ Nej! Tabel 16 Flere reaktive valgmuligheder 4.13.5.1 Opretholdende:fortsættende talefunktioner En taler har her valget mellem blot at holde på taleturen eller at forlænge den. At holde på taleturen omfatter det at den talende fokuserer på den interaktive situation, for eksempel ved at checke at tilhøreren kan følge med eller ved at invitere en anden til at overtage taleturen. Eksempler på monitorfunktioner er ’you know?, OK?, Alright? Monitoren er elliptisk, idet den jo bygger på alle de tidligere sætninger. Disse talefunktioner viser den talendes interesse i at inkludere andre talende eller at søge støtte eller forståelse for den talendes position. I klassesamtalen har den ofte den funktion at åbne for mulighed for at eleverne kan kræve uddybelse, gentagelse osv. Der er således forskel på et indledende kontinuativ og en monitor talefunktion til sidst i et samtaletræk. 183
Page 1 and 2:
4.1 Indledning Kapitel 4 De analyti
Page 3 and 4:
De analytiske redskaber ___________
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14: De analytiske redskaber ___________
Page 63: De analytiske redskaber ___________
show all

Kapitel 4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?