Kapitel 4

More documents

Recommendations

Info

Afhandlingens optik ___________________________________________________________________________ extraordinary sequence, good! The special effects include an extraordinary sequence of digital movie characters Uddraget er et typisk eksempel på en del af en dialogisk konstruktion, hvor læreren med udgangspunkt i elevernes forforståelse om emnet sammen med eleverne modellerer et muligt eksempel på en genre eller teksttype. Selv om de sætninger der skrives på tavlen omhandler emnet, er disse alligevel konstruerede med henblik på at lære eleverne operationaliseringen omkring det skriftlige arbejde med film (i dette tilfælde) og i særdeleshed med kunstanmeldelser. Også analyser af Transitivity af tekstuddraget viser sammenfaldet mellem de to registre: no we ’re not going to use that word again A Pm R Clt just give me another word Pm Be G Det, der tales ‘om’, dvs. det som ’word’ skal henvise til, er ikke nævnt her. Det spiller en yderst sekundær rolle, og læreren bruger det regulative register til at prøve at engagere eleverne til at udtrykke sig sprogligt om emnet. Også et par medierende participants findes i sætningerne i bevægelsen fra we til you, hvor den fælles ansvarlighed for aktiviteten(we) i anden omgang læsses over på eleverne (you). Indholdet er det motiverende, engagerende element, som er fremhævet i afsnittet, men stadig afbrudt af den måde læreren fastholder og styrer via det regulative register (konvergens) for at støtte eleverne i den måde de skal udtrykke sig/skrive ’om’ det instruktionelle felt. Hun gør det ved at insistere på at eleverne overtager genrebegreber og deltager aktivt i den dialogiske konstruktion. 4.11 Den logiske metafunktion: TAXIS og LOGIKOSEMANTIK 4.11.1 Indledning Den ideationelle metafunktion fungerer som ovenfor beskrevet gennem systemet TRANSITIVITY (for eksperentiel betydning). Hvor TRANSITIVITY konstruerer erfaringen som strukturelle konfigurationer af processes, participants og circumstances, har LOGIKOSEMANTIKKEN og TAXIS den funktion at forbinde disse konfigurationer i form af sætninger, sætningskomplekser i tekstproduktionen. Sammenhæng mellem sætninger i et sætningskompleks kommer til udtryk gennem TAXIS, dvs. paratakse eller hypotakse; den form for relation der er tale om udtrykkes gennem projektion eller ekspansion. 164
De analytiske redskaber ___________________________________________________________________________ Ekspansion Ekspansion forbinder processes ved at tilføje information. Dette kan ske på tre forskellige måder: Elaboration, Extension og Enhancement. Elaboration har den funktion at specificere noget i detaljer, sige noget på en anden måde, eksemplificere noget. De logiske relationsformer der er tale om er former som dvs. (i.e.) for eksempel (e.g.), nemlig. Elaboration noteres med tegnet =. Extension har den funktion at udvide betydningen af en sætning ved at addere noget nyt. ’Og’, ’men’, ’eller’ er den type relationer der er tale om og relationen noteres med tegnet +. Enhancement omfatter cirkumstantielle relationer, hvor cirkumstantiel information kodes i form af en ny sætning (og ikke som en del af sætningen i form af et cirkumstantiale). Denne kodning kan være temporal, konditional, kausal, koncessiv, spatial osv. Relationen noteres med tegnet x. I nærværende afhandling udvides ekspansionsfunktionerne til også at gælde udviklingen i en fase og udviklingen mellem faser, dvs. både relationer på det semantiske niveau og relationer mellem elementer (Makrogenre). En sådan analyse er langt mere kontekstbestemt end analysen af enkle sætningskomplekser. Analysen er derfor næppe uproblematisk eller udtømmende, men den er valgt, fordi ekspansionsfunktionerne bidrager til at indkredse karakteristiske, synoptiske – distinktive – træk i de analyserede pædagogiske forløb. De er også valgt for nærmere at kunne præcisere betydningen af den akkumulative udvikling som Christie (med Halliday) har kaldt logogenese. Og endelig er de valgt for at kunne karakterisere de træk i de pædagogiske forløb, som adskiller sig fra mere traditionelle synoptiske udvekslinger, som f.eks. IRA. 500 4.11.2 Projection 501 Projection gengiver i symboliseret for ens egen eller en andens tale eller tanker, hvorved der konstrueres et nyt plan. Projection forbinder sætninger på den måde at én proces projiceres af en anden i form af citation eller rapportering. 502 Mental og Verbal processes kan projicere. De grammatiske kriterier for at skelne mellem Mentale processes og andre typer processer, er, om de kan projicere eller ej. Mental processes af perceptionstypen (Pper) kan ikke projicere. Mental processes af kognitionstypen (Pcog) kan både projicere citat og rapport. Jeg tænkte ”Du holder sikkert din fødselsdag i december Jeg tænkte ’at du sikkert holdt din fødselsdag i december Mentale processer af affekttypen (Paff) kan projicere proposaler. 500 Se afsnit 4.2.3, p. 116. 501 Se endvidere Halliday 1994 kapitel 7; Andersen 2001:89f. 502 I traditionel grammatik: Direkte eller indirekte tale. 165
Page 1 and 2: 4.1 Indledning Kapitel 4 De analyti
Page 3 and 4: De analytiske redskaber ___________
Page 45: De analytiske redskaber ___________

Kapitel 4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?