Kapitel 4

More documents

Recommendations

Info

Afhandlingens optik ___________________________________________________________________________ Berry beskriver således en exchange structure som et systemnetværk baseret på sprogbrugerens valg, og det har den fordel, at den gør det muligt at beskrive udvekslingsstrukturer ikke blot som et lineært forløb, men som strukturer, der fungerer forskelligt i forskellige situationskontekster. Ventola udbygger Berrys model som et systemnetværk til at beskrive og forudsige træk i conversation structure i en ’ekspedition’ (altså: ”Kan jeg hjælpe med noget? Ja jeg vil gerne se på et par kondisko…osv). Ventola betragter ekspeditioner som genrer, der realiseres på registerplanet ved hjælp af systematiske valg af ’field, tenor og mode’. Ved at undersøge tenorvariablen i ekspeditioner, fokuserer Ventola både på udvekslingsstrukturen og på ytringsfunktionen, idet hun hævder at udveksling er ”one of the fundamental units which realizes social interaction” 525 Ventola udbygger Berrys exchange structure (tabel 14) med to yderligere systemer, et som hun kalder ”follow up-on-follow-up”, hvor ’Primary Actor godtager Secondary Actor’s godtagelse af Primary Actor’s handlinger, eller hvor Primary Knower giver feedback på feedback’en for at sætte gang i udvekslingen igen. Ventolas system indeholder således ni potentielle udvekslingsformer. Ventolas exchange structure-netværk er beskrevet af Martin 526 og anvendt af Love (1998), og det vil blive anvendt i nærværende undersøgelse. De udvekslinger der vises på figuren er syntagmatiske udvekslinger, der består af synoptiske træk, hvor skift mellem interaktørerne realiseres ved hjælp af forskellige sætninger (med hver sin valgte modusstruktur) og hvor udvekslingernes forløb er temmelig forudsigelige. Men konversationsinteraktion foregår imidlertid ikke altid sådan at en sætning er et ’træk’ som så efterfølges af andre forudsigelige, standardiserede træk. Derfor er det nødvendigt med endnu en tilføjelse til Berrys exchange structure-netværk. Kristina Love nævner to nødvendige tilføjelser, den ene drejer sig om de logiske relationer mellem taletræk som danner taletrækkomplekser. Den anden tilføjelse drejer sig om dynamiske taletræk, som supplerer de standardiserede og forudsigelige synoptiske taletræk i en udveksling. Martin beskriver taletræk som ”meddelelser” der realiseres individuelt leksikogrammatisk af en enhed i en selvstændig modusform. Men Ventola fandt i sin undersøgelse af ’ekspeditionsgenren’ at denne definition gav et fragmenteret billede af den sociale interaktion der finder sted i en udveksling. 527 Ved hjælp af de realisationsregler som hun har udviklet på grundlag af Berry, giver hun et eksempel på følgende interaktion; Exchange 1 K2 C: are there buses that go to Sydney uh..about midday? K1 S: no Exchange 2 K1 there’s only Ansett ‘n Pioneer Exchange 3 K1 they have the yuh main..control Exchange 4 K1 they’re the only ones that operate K1 and that section they leave at 7.30 in the morning and 5.30 in the afternoon Exchange 5 K2f C: uhuh K1f S: yeah 525 Ventola 1988:51. 526 1992:49. 527 Ventola 1988:59. 178
De analytiske redskaber ___________________________________________________________________________ Denne analyse viser at der er fem forskellige udvekslinger, hvor nr. 2-4 er adskilte K1 træk (der er parataktiske sætninger og derfor med individuel modusstruktur). For bedre at kunne beskrive en exchange structure som denne foreslår Ventola begrebet taletrækkompleks (’move complex’). I et taletrækkompleks er parataktiske sætninger i samme modusform semantisk forbundet ved logiske relationer og projektion. Det er kun parataktisk-forbundne sætninger som har samme status at begrebet taletrækkompleks kan anvendes på). 4.13.3 Udvidende taletræk: Expansion I udvidende taletræk tilføjer den talende noget til sin tale ved at komme med mere information. Disse kategorier fanger den kendsgerning, at vi jo ofte ikke siger alt det vi vil i et enkelt taletræk. For at beskrive de udvidede valgmuligheder bygger vi på Hallidays logikosemantiske relationskategorier 528 , især tre typer for udvidelse (Expansion): Elaboration, extension og enhancement. Disse kategorier er hos Halliday grammatiske kategorier der henviser til logikosemantiske relationer mellem sætninger i sætningskomplekser. Disse logikosemantiske kategorier bruges også i en mere abstrakt betydning til at beskrive relationer mellem lingvistiske strukturer på forskellige niveauer. Det er i denne udvidede fortolkning af expansion at vi bruger disse subkategorier til at beskrive forholdet mellem taletræk i rækkefølge. Vi fortolker relationen mellem en ytringsfunktion og dens udvidelse som en ekspansiv relation: Et udvidende taletræk udbygger eller udfylder det taletræk som det er logisk knyttet til. Dvs. forholdet mellem det første taletræk og dets udvidelser er enten (i) en elaboration, (ii) en extension eller (iii) en enhancement. Begrebet ’logisk relation’ i forbindelse med betydningskodning af udvekslingstræk og træk-komplekser kan beskrives med fokus på den logiske relation extension (noteret med symbolet +). I en extension udvider sætningen betydningen i en anden ved at tilføje noget nyt, enten ved regulær tilføjelse eller ved omskrivning af det, der allerede er sagt. Den nye sætning bliver således hel eller delvis erstatning for en anden. 529 Den logiske relation mellem sætningerne kan fremgå eksplicit ved hjælp af konjunktioner (’og’, ’men’), men ofte fremgår den logiske relation implicit gennem referencer på diskursniveauet, og bliver kun eksplicitte ved hjælp af eksplicitte sammenbindingsord og led som ’tilmed’, ’imidlertid’, på den anden side’, ’i stedet’, ’i modsætning til’ osv. K11 T There are ways that change laws K1+2 but they take a long, long time K1+3 and many people will suffer under that law in the meantime Konjunktionen ‘but’ gør den logiske relation ‘udvidelse’ eksplicit på det leksikogrammatiske niveau (mellem hovedtrækket og de følgende K1+2 træk. På samme måde markerer ’and’ en eksplicit udvidelse mellem K1+2 og K1+3 træk. I andre taletrækskomplekser kan den logiske relation være implicit. K11 S Yeah but that’s America K1+2 This is Australia 528 Halliday 1994:225ff, 324-6; jfr. kapitel 4. 529 Halliday 1994:230. 179
Page 1 and 2:
4.1 Indledning Kapitel 4 De analyti
Page 3 and 4:
De analytiske redskaber ___________
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10: De analytiske redskaber ___________
Page 59: De analytiske redskaber ___________
show all

Kapitel 4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?