Kapitel 4

De analytiske redskaber
___________________________________________________________________________
Halliday, is that first position in the English clause is not arbitrary, but rather a textual resource
which is systematically exploited to effect patterns which constitute a text’s method of
development. It is this position, functioning as a textual resource of precisely this kind, that
Halliday 1985a names Theme and defines as the point of departure for the clause as message.
461
4.5.2 Hyper-Theme og macro-Theme
Martin anvender betegnelsen macro-Theme om en indledende sætning eller gruppe af
sætninger hvis formål er at forudsige det valgte mønster af Themes, der kommer bagefter
i teksten. 462
Denne fortolkningsstrategi kan udvides yderligere ved at tilføje endnu et lag på den
diskursive struktur ved at indføre kategorien hyper-Theme. Et macro-Theme definerer
Martin som en sætning eller gruppe af sætninger, der forudsiger rækken af hyper-
Themaer. Forholdet mellem kategorierne er
(…) macro-Theme is to ’text’ as hyper-Theme is to ’paragraph’ as Theme is to clause. (…)
Method of development is the lens through which a field is constructed; of all the experiential
meanings available in a given field, it will pick on just a few, and weave them through Theme
time and again to ground the text – to give interlocutors something to hang onto, something
to come back to – an orientation, a perspective, a point of view, a perch, a purchase. 463
4.5.3 Information Structure: Given - New
Det anden ’meddelelsesspor’ som er relevant for den tekstuelle dimension er den, der
er karakteriseret af Given – New. Disse funktioner bygger ikke på sætningsstrukturen
men på Information structure, som karakteriseres af prosodien, dvs. intonation. Dette
skaber et problem med at påvise Information structure i skriftsproget, som jo ikke
kan trække på det potentiale, der er tilgængeligt i samtalen, med henblik på at udtrykke
vigtig information i sætningen. I skriftsproget konstrueres sætninger ofte sådan
at Nyt kommer i slutningen af sætningen, dets umarkerede position i talesproget.
Det betyder at Given går forud for New og dermed omfatter Theme, mens New udgør
dele af Rheme (resten af sætningen). Systemernes komplementaritet kan illustreres i
sætningerne i figur 18.
Men selvom det ’nye’ element i talt sprog er markeret af tone og tryk (som er kærnen
i det højeste punkt på en tonekurve) er der ikke noget der helt klart markerer, hvor
New begynder. Fries har løst problemet ved at kombinere New og Rheme (som han
dermed kalder N-Rheme (’New-Rheme’) og identificerer dette med det afsluttende
element i sætningen. Men mens dette gør ham i stand til at ’fange’ periodiciteten i en
skriftlig tekst, udjævner strategien distinktionen mellem umarkerede og markerede
informationsmønstre i teksten.
461
Halliday 1985a er første udgaven af Introduction to Functional Grammar.
462
I engelsksproget traditionel kompositionsteori kaldes en sådan indledende paragraf ofte for
’topical sentence’.
463
Martin 2000a:10 og 27.
139