Kapitel 4

Afhandlingens optik
___________________________________________________________________________
lige. Det er med denne alternative position, sprogbrugeren fremstiller sig selv som
dialogisk engageret. 552
Ud fra dette parameter kan det dialogistiske beskrives som et kontinuum mellem en
ekspansiv og en indskrænket dialog, dvs. den grad hvormed teksten åbner sig mod
alternative synspunkter (åben (udvidet), lukket (indskrænket) dialog). Som det vil
fremgå involverer dette kontinuum systemkategorier, der går på tværs af Martins modalitetsnetværk.
I den forstand er Whites model et redskab til brug i en praktisk
tekstanalyse og –karakteristik:
mest indskrænket mest ekspansiv
det forholder sig faktisk sådan jeg er sikker på jeg ville nu nok sige
En ytring kan være ekspansiv ved at åbne samtalefeltet for andre mulige stemmer.
Disse stemmer er her ikke specifikke. Men det kan de selvfølgelig være, og derfor hører
sprogbrugerens positionering i forhold til eksterne stemmer også ind under den
dialogistiske positionering.
4.14.7 Intertekstuel positionering
Dette kontinuum mellem indskrænket/ekspansiv dialog kan også betragtes i den
sammenhæng, hvor flere stemmer, end den talende indgår. I forlængelse af Bakhtins
heteroglossiabegreb kan mulighederne opstilles (i nedenstående figur 30). 553 En ytring
kan ifølge Bakhtin kun intentionelt være monoglossisk, fordi sproget for ham fundamentalt
er dialogisk. Men det kan det være på flere måder: En ytring kan være intravokaliseret,
dvs. den kan rumme en anden stemme, som den i åben (ekspansiv) eller
lukket (indskrænket) form bygger sit synspunkt på. Sprogbrugeren kan forstærke eller
dæmpe den eksterne stemmes status og derved åbne/lukke for alternativer. En
ytring kan også være ekstravokaliseret, dvs. den eksterne stemme optræder direkte i
ytringen, men dette kan også ske i en mere eller mindre åben form.
Den intertekstuelle positionering kan beskrives yderligere. Som det fremgår vil besvarelsen
af følgende spørgsmål bevæge sig såvel på tværs af modalitetsnetværket
(figur 29), som på tværs af de lingvistiske strata. Besvarelsen involverer såvel karakteristikken
af tenor som semantiske og leksikogrammatiske aspekter af teksten.
* Hvilke ’stemmer’ optræder i en ytring ud over den talende?
* Hvem er ansvarlig for den holdning, der gives udtryk for, eller hvor placeres
ansvarligheden for det sagte?
552 Udtrykket dialogisk engageret har i denne tekstbeskrivelses kontekst ikke nogen positiv/negativ
betydning. Det er ofte tilfældet i skrive- eller andre pædagogiske sammenhænge,
at ordet ’dialogisk’ i sig selv fremstilles som noget positivt.
553 Heteroglossia betyder i denne sammenhæng blot, at en ytring eller en tekst er indeholder
flere sprog og dermed er flerstemmig. Dialogisme refererer til den måde heteroglossia er (dialogisk)
arrangeret eller organiseret på i en tekst; den måde de forskellige sprog interagerer på.
Vice 1997:20 og 50.
192