Kapitel 4
Kapitel 4
Kapitel 4
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Afhandlingens optik<br />
___________________________________________________________________________<br />
Modalisation Modulation<br />
’indikativ type’ positiv ’imperativ type’<br />
[mulighed] [sædvane] [forpligtelse] [tilbøjelighed]<br />
bestemt det er altid altid krævet<br />
smil!<br />
besluttet<br />
sandsyn<br />
ligvis<br />
det skal være normalt forventet ivrig efter<br />
du skal smile<br />
villig<br />
det vil være sommetider du vil smile ivrig efter<br />
det kan være<br />
muligvis tilladt du kan smile<br />
villig<br />
det er ikke<br />
negativ<br />
negativ<br />
Figur 24 Forholdet mellem Modality og Polarity.<br />
Elevernes modalitetsvalg viser også vigtige aspekter af tenor i deres forhold til læreren.<br />
Eleverne skal for eksempel begrunde deres synspunkter mere eksplicit end læreren<br />
skal, hvilket siger noget om deres interpersonelle roller som de, der på den ene<br />
side skal evalueres og på den anden side selv skal evaluere.<br />
På lignende måde realiserer lærer og elevers modulationsvalg andre aspekter af tenor,<br />
de som har at gøre med, i hvor høj grad interaktørerne udtrykker forpligtelse eller velvilje<br />
i deres udsagn. Hvor modalisation bruges til at udtrykke en dom om mulighed eller<br />
sædvane, ’tilpasser’ modulation sætningens indhold af enten ’befaling’ eller ’tilbud’<br />
og realiserer således Tenorkomponenten i form af udtryk for status eller magt. 510<br />
Modulation kan optræde som vist i figur 24, og kan udtrykkes i finitte verber, i predicator.<br />
Modulation kan realiseres subjektivt og objektivt, eksplicit og implicit. Disse variationer<br />
kalder Halliday for orienteringer.<br />
En eksplicit orientering identificerer baggrunden for forpligtelsen eller tilbøjeligheden,<br />
mens en implicit orientering ikke gør dette. Disse aspekter i systemet MODALITY kan<br />
anvendes til at identificere de steder i et SPIF, hvor læreren fremtræder eksplicit og<br />
subjektiv, når han/hun opfordrer eleverne til at tænke og til at udtrykke deres tanker<br />
på specielle måder. Disse trin i genren kan sammenlignes med andre, hvor læreren<br />
orienterer på mere implicitte og objektive måder. Disse variationer i modality-mønstrene<br />
vil blive anvendt i analysen i kapitel 7- 10 for at vise, hvordan det regulative<br />
register fungerer i forskellige faser og elementer i genrens skematiske struktur.<br />
510 Martin 1992, Eggins 1994.<br />
170<br />
smil ikke!
Change language